Bare telefonen ikke ringer.....

Ja, sådan tænkte jeg før min første vagt, bag de tykke mure på biblioteket i går eftermiddag og aften. Og jeg var også bange for, at der var nogen som skulle spørge om noget.
Og begge dele skete selvfølgelig - meget forudsigligt. Men det gik faktisk fint efter omstædighederne. Og i dag da jeg gik hjem efter min 4 1/2 times vagt var det med en følelse af, at det nok skal gå.

Men der er selvfølgelig en masse nye ting at forholde sig til. Nyt søkesystem, nyt decimalklassesystem, nye kollegaer og nye rutiner. Og så er der jo sproget, som kan give misforståelser.
I dag spurgte en pige f.eks. efter filmen gymnasielærer Perdersen....(et eller andet), og der kom bare ingenting frem. Så jeg blev jo nødt til at spørge efter stavemåden. Og gymnasielærer staves jo gymnaslærer - et godt eksempel på mange faldgruber.
Så der har været succesoplevelser, hvor jeg har klaret det hele. Og der har været oplvelser, hvor jeg har måtte spørge om hjælp.

Sproget mit, forsøker jeg også at tillempe det norske. Det lyder sikkert tosset, men letter forståelsen.

Bergen bibliotek er et utroligt flot og traditionelet bibliotek. Placeret i en bygning fra 1917, som er bygget til bibliotek. Flere af reolerne er faktisk over 50 år gamle.
Jeg sidder oppe i galleriet, som er en afdeling med appel til et yngre publikum. Der er købt rigtigt godt og fint ind i fantasy, design, mode, arkitektur mm. Faktisk er jeg meget imponeret over alle de lækre engelske fagbøger.
Ved siden af ligger barne-afdelingen, hvor jeg i pauser hjælper til. Hvilket der har været et par gange.

Min vej til bibliotek tager kun 10 minutter i rask gang. Hjemvein lidt længere, da det er op af bakke!

Alt i alt er det utrolig spændene at få lov til at jobbe i et andet land som bibliotekar. Og jeg er glad for at Bergen bibliotek og Karen Marie havde mod på at jobbytte.

Michael