Så har jeg endelig fået forældreorlov.
Vi har med vilje planlagt det sådan, at jeg har hele denne uge hjemme så jeg kan nå, at få styr på de sidste småting...ja, jeg får nu godt nok lyst til at sætte småting i "...", for jeg synes stadig der er meget vi mangler at få styr på !
Jeg er nok også lidt "hys" med, hvordan jeg synes vores hjem skal se ud/præsentere sig, når Karen Marie flytter ind. Der er Michael lidt mere afslappet og hold k... hvor jeg misunder ham det. Gid det var noget man kunne lære...men nej...jeg kan bare ikke være "ligeglad" med om badeværelset er skinnende rent, køkkenskabene rene og overskuelige, skufferne tømt for alt det unødvendige, vinduerne pudsede, soveværelset rent, indbydende og opryddet, stuen, gangen, køkkenet og bryggerset ligeledes og om pigernes værelser ligner værelser og ikke krigszoner :-)
Min verden ville ellers blive lidt mere afslappet, hvis jeg kunne lære det...men faktisk kan jeg mærke, at efterhånden som jeg når tingene, slapper jeg mere og mere af...så mon ikke det går alligevel.
Ellers er vi jo nået derhen hvor alting...for nu...gøres for sidste gang.
Alberte og Sarah er til ridning for sidste gang...vi har set Anna Phil og sporløs for sidste gang...spist hos fam. Hvemon for sidste gang...osv...INDEN vi kommer hjem til Odense den 1. juni.
Det synes pigerne er lidt mærkeligt, så det er nu vi rigtig kan mærke, at de begynder at være meget spændte, nervøse og tænksomme over hvad det er der venter os i Norge.
Vi er selvfølgelig alle 4 spændte, men lige nu fylder det mest hos pigerne.
Nok for nu...jeg må videre med oprydningen:-)
Pernille.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar