mandag den 31. marts 2008

En regn-våd week-end.



Det har været en rigtig dejlig, afslappende og hyggelig week-end.
Ja, altså mest for os der ikke skulle på job...Michael havde jo lørdags-vagt og fik først fri kl. 16.00.

Men vi kan alligevel virkelig mærke, at der ikke er den samme småstressede og travle hverdag heroppe som derhjemme, og det gør at week-enderne også er mere afslappende.
Jeg når jo f.eks. til bunds i vaske-tøjet hver eneste dag og jeg når at gøre rent og støvsuge og rydde op lige når det er nødvendigt, så der er dejlig meget tid til bare at være sammen og slappe af og opleve, når vi er her alle 4.
Derfor var der også tid til, at hele lørdag formiddag og det meste af eftermiddagen for pigernes vedkommende gik med at lege!!
Vi ved det godt...det er altså et utrolig held, at have to døtre som leger så godt sammen, som Sarah og Alberte gør...og det sætter vi stor pris på.
De kan lege en leg, som fortsætter over flere dage uden at være færdig med den!
Havde de ikke kunnet det, er jeg ikke sikker på, at vi var taget til Norge. Selvom de selvfølgelig savner deres veninder derhjemme, så har de jo hinanden og det er utrolig få konflikter der har været i de sidste 3 uger...og der var ingen overhovedet i lørdags:-)
Jeg fik læst min bog færdig og nydt et par dejlige kopper kaffe imens de bare legede...og alle mine forslag om ture ud i regnen, blev pure afslået..."Kan du ikke se, at vi leger?"
Begyndte derfor på en ny bog og gav mig selv lov til at være doven og ikke tvinge en udflugt ud i regnvejret igennem, hvilket ellers var min mening.
Skønt at have orlov og tid til dovneri !!!

Søndag eftermiddag var vi inviteret ud til Kristin og hendes familie. De bor ikke mere end 9,5 km herfra. Ifølge den rute-beskrivelse vi havde printet ud og det kort vi havde fået af Kristin, ville det tage os ca. 15 minutter at køre derud...men vi ville gerne være i god tid og kørte derfor 30 min. før...og heldigvis for det:-) For blandt andet pga en lukket bro, ensrettede veje og et uheldigt sving som førte os igennem en lang tunnel, som vi bagefter skulle tilbage igennem...ja så lykkedes det os, at komme 30 min. for sent og det var efter at have fået telefonisk hjælp fra Kristin af flere omgange;-)

Vi var vældig flove da vi endelig nåede frem og heldigvis blev vi mødt med glade smil, en fantastisk udsigt, duften af vafler og forsikringer om, at det bare var dejligt at vi ville komme. Det var nogle rigtig hyggelige timer vi havde derude, sammen med Kristin og Espen og deres 3 børn. Sarah og Alberte har jo mødt Celia på rideskolen og på kælkebakken, så de nød at besøge hende og det gik fint for dem med at forstå hinanden. Og ved I hvad...jeg har fået lov til at komme på besøg i tvillingernes børnehave og det glæder jeg mig til...det er jo lidt skægt, når man ved hvem 2 af børnene er:-)

Og hjemturen gik fint. Vi kørte direkte til Møhlenpris. Så nu har vi en rute mere vi kender i Bergens ensrettede gader.

I dag har vi så været ude at købe et par nye ridestøvler til Alberte, fordi der er hul i de gamle. Vi købte dem i en ridebutik ude ved Alvøen, som altså er et utroligt smukt område. Det bliver dejligt, at køre tur derud når vejret bliver lidt bedre.

Pernille

4 kommentarer:

henrik sagde ...

Hej deroppe

Bravo for en blog. Vil jeg bare blogge (læs: skrive). For det er det virkelig.
Selv om det ikke fremgår, hvem ridestøvlerne er til, og om de er til inden- eller udendørsbrug.
Bedste hilsner
Henrik

Michael sagde ...

Tak for rosen og ups...det er nu tilføjet;-)
Stort tillykke til Susanne heroppe fra!
Bedste hilsner fra Bergen.

Anonym sagde ...

Hej til jer alle fire.
Også en kompliment fra mig, det er en rigtig god blog og i er bare så gode til at skrive, vi glæder os hver dag til at se, om der er nyt fra jer.
Knus fra
farmor

Michael sagde ...

Hej Farmor.
Også tak for rosen til dig:-)
Ja, vi nyder bare at lave bloggen her (...og det er jo lige før I kan følge mere med i vores dagligdag heroppe end I kan når vi er derhjemme...) for det er rart, at dele vores oplevelser med jer på denne måde.
Glæder os til at se jer:-)
Knus fra os alle 4.