Vi kører nu!

Kære Alle

Tak fordi I har fulgt med i vores liv her i Bergen. Bilen er nu pakket til bristepunktet, og vi er klar til at køre.
Turen går til Sjøloftet ved Hadangerfjorden, Nesbyen Camping, Fredriksten camping og Malmø camping.

Vi ses....

Mange hilsner
Michael, Pernille, Sarah og Alberte

Ikke farvel, men på gensyn...heldigvis:-)

I dag har vi været i skoven med Kristin, Espen, Celia, Alexander og Ina.
Det var i dag Michael og Espen skulle have gået 7-fjells-turen, men det måtte jo aflyses p.g.a. Michael's knæ. Derfor mødtes vi i stedet for allesammen for at sige ikke farvel...heldigvis...men på snarligt gensyn...i Danmark:-) Familien Børresen skal nemlig holde sommerferie i Ebeltoft og heldigvis har de lovet, at de kommer på besøg i Odense også.

Vi mødtes på en parkeringsplads (Hesjaholtet) foran nogle høje boligblokke og gik herfra ind i skoven. Det var helt utroligt !!! Efter bare 5 minutters gåtur, følte vi, at vi var ude i vildmarken.
Kanadaskogen hedder det og man forstår hurtigt hvorfor. Skøn og uspoleret skov og en idyllisk sø (Lillekroken) med åkande-blade og blomstrende blåbær-buske og udsigt til stejle klippe-vægge. Her skulle vores lunsj spises. Den blev kyndigt tilberedt på to primuser af Espen...og bestod af pølser og bacon med kartoffelsalatog til dessert lomper (pandekager) med brunost !!! Ja, det spiser de faktisk...nordmændene...brunost på lomper!?!
Og da vi nu er i Norge...ja så må man jo "skik følge eller land fly"...så vi kastede os alle 4 ud i at smage på kombinationen. Og lad os bare slå det fast med det samme: Vi kunne ikke lide det. Så heldigvis måtte man få lomper uden brunost og det var ganske lækkert.

Her spiser vi...ude midt i "vildmarken"!

Pigerne havde købt en lille gave til Celia, Ina og Alexander...og de var så heldige at de fik en igen;-) Nogle rigtig flotte heste-figurer, som vakte stor glæde!

Sarah med sin gave:-)
Og Alberte med sin:-)
Og endelig Ina, Alexander og Celia med deres:-)


Her er de 3 veninder...som var glade for at vi kun skulle sige på gensyn og ikke farvel;-)



Da vi var på vej tilbage til parkeringspladsen, viste Kristin og Espen os en vaskeægte kød-ædende plante. De vokser vildt heroppe og den vi ser på her, havde fanget en flue!!

Det var virkelig en dejlig tur og vi nød det rigtig meget. Tænk engang...vi ville aldrig have fundet eller set det smukke sted, hvis ikke vi havde lært en norsk familie at kende, som ville vise os det!
Tak for det, familien Børresen...og tak fordi I har taget jer så godt af os, mens vi har været her i Bergen. Vi glæder os til at se jer i Odense om ganske få uger:-)

Pernille.

Ps, Sarah og Alberte laver i morgen også et lille indlæg hver med et par spændende billeder;-)

All night long...

Yes, Simon gik videre, og vi er i finalen på lørdag!

Grand prix, så vi i går aftes. Og det gik jo som det skulle!!!

Nu går det også bedre med mit knæ, og jeg kan gå ud af lige vej i en periode uden smerter. Så alt er ved at gå op i en højere enhed.

Snart vender vi bilen...og kører hjem!

Vi er for øjeblikket ved at booke hytter til hjemturen, og vi er også ved at glæde os rigtigt meget til turen. Her den anden dag kom vi til at snakke om hvad vi ville gøre når vi kom hjem. Her er hvad Alberte sagde, - frit efter hukommelsen:

"Ja, jeg ved slet ikke hvad jeg gør - jeg tror bare at jeg går ind af døren, og ja, - så bare hen til Frida's madskål og kalde på hende. Og så tror jeg også bare, at jeg skal ind i min egen seng og ligge."

Og her kommer en lige rundspørge til familien Linde Larsen om deres oplevelser langt mod nord:

Hvad har været det bedste?

"Det bedste har været at gøre nogen nye ting, som vi ikke har prøvet før. At komme væk fra en til tider forudsiglig hverdag. F.eks. at stå på "down-hill-ski" for første gang. Og bestige Ulriken sammen med Sarah og Alberte. Men også at få en stor oplevelse sammen som familie, og møde nye søde mennesker." (Michael)

"Det bedste har været at være så meget sammen med pigerne, og få så mange oplevelser sammen som familie. Og det har været rigtig dejligt at møde Kristin, Espen, Celia, Ina og Alexander. Jeg er også nødt til at sige den norske natur, at have god tid, pinse-ferien, ride-turene, torsdagene med Jerry og at have haft besøg hjemmefra". (Pernille)

"Alt har næsten været godt, synes jeg. Og rigtig meget Jerry og Rubin". (Sarah)

"Jeg synes Celia og hendes familie, Alvøen og Jerry". (Alberte)

Hvad har været det værste?

"At jeg overanstrengte mit knæ, og har gået 14 dage og humpet". (Michael).

"At undvære alle jer derhjemme, og at pigerne til tider har savnet meget". (Pernille)

"Da brandalarmen gik i gang, og at bo i lejlighed". (Alberte)

" Det synes jeg også...da brandalamen gik i gang, og at bo i lejlighed". (Sarah).

Hvad glæder du dig mest til når du kommer hjem?

"At se Frida og marsvinene, Nikki, Indy, haven og huset". (Sarah)

"At se Frida, marsvinene, Nikki, Indy og haven og huset". (Alberte)

"At cykle igen og sidde i sofaen". (Michael)

"Jeg glæder mig allermest til bare at være hjemme...og til at se venner, familie og Frida". (Pernille)

*****************

I dag har Pernille og pigerne for anden dag i træk, - og for sidste gang været ude hos Jerry. Jerry som vi altså ikke skal have med hjem!!! Men det har været superdejligt at vi har haft fornøjelsen af hende heroppe...pigerne vil savne hende:-)

Og nu er vejret næsten sommer igen. Så det havde været en dejlig dag.

I morgen skal jeg have min sidste lørdagsvagt, - og så er der kun tre dage tilbage inden vi starter bilen og forlader Bergen for at sige på gensyn!

PS. Læste i Bergens Tidende i dag, at Oslo har haft flere regnvejrsdage i maj måned end Bergen. Det har været den mest solrige maj i Bergen siden 1935. Så vi klager ikke:)

Michael

Farmor og Farfar på besøg:-)

Endelig besøg igen....Og her endnu et udsigts-billede fra toppen af Fløjen.

Det har været så skønt, at få besøg heroppe igen. Vi har bare sådan glædet os til at se Farfar og Farmor og vise dem vores Bergen:-) Og nu var det endelig nu.

Den 17. maj var en meget speciel, flot og sjov oplevelse, at dele med dem. At forsøge at beskrive det her med ord, er svært...men de var her og så, hørte og mærkede det sammen med os, og det er rart:-)

Også Sarah's fødselsdag, som vi fejrde med kage og diverse oppe på Fløjen, var rar at dele med dem. Sarah har selv skrevet om dagen på sin blog.

Her er det fødselsdagsbarnet med "bedster" og 1 trold og nedenunder Alberte med "bedster" og 1 anden trold. Læg især mærke til farfar's sjove opstilling;-)

Her er så det første billede af os alle 4 heroppe...sammen med den stor Fløjen-trold:-) Farmor var fotograf.

Mandag måtte Michael atter humpe på arbejde ( knæet driller endnu) og vi andre 5 klædte os varmt på (vejret har været meget blandet) og gik en tur ned i byen. Vi fik set Fisketorget, bymidten og selvfølgelig "Bryggen"...det er jo noget man må se når man er her i Bergen:-) Vi kunne se at der var mange flere turister i Bergen nu, end da pigerne og jeg sidst var nede i byen for kun en uge siden.

Derfor var alle boder på Fisketorget nu sat op, og det er trods navnet, ikke kun fisk, der sælges her. Alle mulige slags souvenirs kan man købe og sammen med farmor og farfar brugte vi god tid på at kigge;-)

Da vi havde kigget, købt og beundret det vi skulle og klokken nærmede sig 15.00, gik vi igennem byparken og over til biblioteket. Her fik farmor og farfar så set, hvor det er Michael jobber heroppe og Michael var glad for at vise frem. Inden vi alle 6 gik hjem, måtte farfar og pigerne lige ha' en af de kæmpe-vafler, de sælger i Storsentret...umhh.

Om aftenen spiste vi på Mongolian Barbacue, hvor farmor og farfar havde den store pung fremme. Og vi blev godt nok mætte. Men der er jo heller ikke noget bedre end buffet!

Tirsdag var alle ude hos Jerry (altså undtagen Michael, som var på arbejde), fik handlet ind og pigerne nåede også at vise det naturhistoriske museum frem. Senere på eftermiddagen tog vi lige en hurtig tur ud til Fantoft Stavkirke. En rigtig flot kirke var det.

Og så sagde vi farvel til farfar og farmor om aftenen. De er nu draget videre på deres 14 dages tur i Norge. Tak for et hyggeligt besøg. Det var dejligt at vise Bergen frem.

Ja, og nu er vi så blevet os selv igen, og vi når at få lidt hverdag inden vi kører fra Bergen næste onsdag. I morgen og på fredag venter Jerry på at blive puslet om.

Gratulerer med dagen!

17. maj er helt speciel. I hvert fald i Norge, hvor nationaldagen bliver fejret med al den festivitas som hører til. Og det var vi jo en del af i dag, hvor vi sammen med Farmor og Farfar oplevede den herlige norske tradition.
Vi startede dagen med at gå ned i byen for at se optoget. Heldigvis var vi i god tid, og fik en fin plads ved kanten af fortorvet. Her stod vi så og frøs og ventede i en halv time inden det gik løs. Og det var da værd at vente på. For pludselig gik hele det norske samfund forbi os! Idrætsforeninger, det politiske system, buekorpsene, andre orkestre, skoler, fodboldspillerne fra Brann og sikkert en masse andre som jeg har glemt.

Her står vi og venter på optoget. Og lidt efter ringede vores telefon. Det var Kristin og Esben, som stod et stykke vej fra os ovre på den anden side af gaden. Så dem nåede vi lige at sige "Gratulerer med dagen" til. Og pigerne fik sagt hej til Celia, Ina og Alexander. Det var en hyggelig og sjov tilfældighed, at møde kendte mennesker i det menneskemylder, som 17. maj er.

Brandvæsnet har haft travlt i Bergen gennem de sidste 100 år. Men i dag var der overskud til at deltage i 17. maj paraden.
Under paraden trak skyerne lidt mere sammen, og vi kom til at fryse ret meget. Nu er den forløbige sommer lidt væk, og temperaturen på omkring de 10 grader. Så vi blev nødt til at gå hjem og få frokost inden vi igen gik ned i byen.

Her havde 17. maj udviklet sig til mere at være en stor folkefest/tivolifest. Og Sarah og Alberte skulle jo også mærke det var "jul", så jeg flottede mig og gav en billet til rustjebanen (35 kr. pr. stk.!) for en lille tur.
Så vi var trætte da vi kom hjem til lejligheden, og farmors skridttæller viste at vi i løbet af dagen havde gået 6 km!

Og nu sover Sarah og Alberte, - den sidste nat inden Sarah bliver 11 år i morgen! Vi glæder os til at fejre hende. Og selv om 17. maj er en stor dag i Norge, så er 18 maj en størrer dag i vores familie!

PS. Pernille havde en lille samtale med en nordmand, som fortalte at de norske kvinder bærer værdier for ca. 30 mia. kr. 17 maj. De bærer jo næsten alle nationaldragt (Bunader) med tilhørende dyre smykker.

Frotveit gård.

I onsdags tog pigerne og jeg ud til Frotveit Gård.

Det er en gård, hvor man kan leje hest...og det gjorde vi så!

Vi lejede 3 heste og en turleder og red en fantastisk flot og dejlig tur på 2 1/2 time ude i området.

Op og ned af fjelde, gennem store tætte og duftende grønne granskove med blødt mos på jorden, forbi dramatiske klippe-fremspring og gennen grønne og nyudsprungne løvskov, hvor skovbunden var dækket af et grønt og hvidt anemone-tæppe og forbi og igennem stor flokke af får, lam, geder og gedekid og alt i det skønneste solskin. Det var virkelig en god oplevelse.

Vi nåede også, at opleve lidt drama på turen.
Hesten som jeg red på blev pludselig forskrækket og sprang frem i galop...og de 3 andre heste fulgte selvfølgelig trop (det er jo flugt-dyr). Det var noget af en forskrækkelse, men ingen faldt af eller kom noget til og vi fik da også rimlig hurtigt ro på hestene igen, og kunne fortsætte turen i roligt tempo;-)

Tilbage på gården mødte vi Trond, som ejer stalden.
Han ville gerne give en kop kaffe og en tår vand og snakke lidt. Men først viste han jentene hestefolden og sagde, at de gerne måtte kæle med de heste som gik på folden.

Pludselig kaldte Sarah på mig, at jeg skulle komme NU. Et lille nyfødt lam, var faldt ned i en grøft med mudder og var ved at drukne. Det lykkedes mig at få lammet op, mens pigerne hentede Trond. Han mente, at vi havde reddet lammets liv, og lovede straks, at han ville sørge for, at skrive til os hvordan det gik med lammet. Han var en vældig rar mand og vi fik os en hyggelig snak om alt muligt og en god kop kaffe.

Desværre overlevede lammet ikke. Men det fik en mere human død, end hvis det var druknet i mudderet. Det nåede, at få moren's mælk på flaske og at vågne op dagen efter, falde i søvn og ikke vågne mere.

Men Sarah og Alberte vil aldrig glemme hverken det lille mudrede lam eller Frotveit Gård...det siger de...og jeg tror på dem:-)

Pernille

Hos legevakten

3 uger uden løb med av i knæet og øv!

Det er den korte historie fra mit besøg hos legevagten i dag.

Siden sidste onsdag har jeg haft rigtigt ondt i mit venstre knæ, når jeg har gået. Har hele tiden håbet, at det ville gå over, så jeg var klar til 7 fjellsturen næste søndag. Men desværre har der ikke været den helt store bedring.

Så i formiddags, sad jeg nede foran døren indtil legevagten sammen med en masse andre mænd, som også gik og humpede/trak på deres ben. En oplevelse som jeg gerne ville have delt med Sarah og Alberte, der har været lidt efter mig på det sidste, fordi jeg gik mærkeligt.

Nå, men dianogsen var at jeg skal forsøge at holde knæet strakt de næste 3 uger, og ikke lave de store fyssiske udfoldelser med det. Der er betændelse i det. Det betyder også at 7 fjellsturen er aflyst for mit vedkommende. Øv, øv og tre gange øv!

Og det bliver ikke mere til de store fjellture....

Lægen sagde, at det var en skade som man ofte så hos 40årige som gik for hurtigt frem med træningen. Og det er jo nok hvad som er sket sidste mandag, hvor jeg var på toppen af verden/Fløyen i fuldt løb. I hvert fald gik det hurtigt nedad!

Men så kan det jo være, at der bliver mere tid til skakken og de gode bøger fremover:) - noget som er blevet lidt forsømt på det seneste. For naturen lokker jo så meget i Norge.

Michael