onsdag den 28. maj 2008
Vi kører nu!
Tak fordi I har fulgt med i vores liv her i Bergen. Bilen er nu pakket til bristepunktet, og vi er klar til at køre.
Turen går til Sjøloftet ved Hadangerfjorden, Nesbyen Camping, Fredriksten camping og Malmø camping.
Vi ses....
Mange hilsner
Michael, Pernille, Sarah og Alberte
søndag den 25. maj 2008
Ikke farvel, men på gensyn...heldigvis:-)
Det var i dag Michael og Espen skulle have gået 7-fjells-turen, men det måtte jo aflyses p.g.a. Michael's knæ. Derfor mødtes vi i stedet for allesammen for at sige ikke farvel...heldigvis...men på snarligt gensyn...i Danmark:-) Familien Børresen skal nemlig holde sommerferie i Ebeltoft og heldigvis har de lovet, at de kommer på besøg i Odense også.
Vi mødtes på en parkeringsplads (Hesjaholtet) foran nogle høje boligblokke og gik herfra ind i skoven. Det var helt utroligt !!! Efter bare 5 minutters gåtur, følte vi, at vi var ude i vildmarken.
Kanadaskogen hedder det og man forstår hurtigt hvorfor. Skøn og uspoleret skov og en idyllisk sø (Lillekroken) med åkande-blade og blomstrende blåbær-buske og udsigt til stejle klippe-vægge. Her skulle vores lunsj spises. Den blev kyndigt tilberedt på to primuser af Espen...og bestod af pølser og bacon med kartoffelsalatog til dessert lomper (pandekager) med brunost !!! Ja, det spiser de faktisk...nordmændene...brunost på lomper!?!
Og da vi nu er i Norge...ja så må man jo "skik følge eller land fly"...så vi kastede os alle 4 ud i at smage på kombinationen. Og lad os bare slå det fast med det samme: Vi kunne ikke lide det. Så heldigvis måtte man få lomper uden brunost og det var ganske lækkert.

Her spiser vi...ude midt i "vildmarken"!
Pigerne havde købt en lille gave til Celia, Ina og Alexander...og de var så heldige at de fik en igen;-) Nogle rigtig flotte heste-figurer, som vakte stor glæde!
Sarah med sin gave:-)
Og Alberte med sin:-)
Og endelig Ina, Alexander og Celia med deres:-)
Her er de 3 veninder...som var glade for at vi kun skulle sige på gensyn og ikke farvel;-)
Da vi var på vej tilbage til parkeringspladsen, viste Kristin og Espen os en vaskeægte kød-ædende plante. De vokser vildt heroppe og den vi ser på her, havde fanget en flue!!
Det var virkelig en dejlig tur og vi nød det rigtig meget. Tænk engang...vi ville aldrig have fundet eller set det smukke sted, hvis ikke vi havde lært en norsk familie at kende, som ville vise os det!
Tak for det, familien Børresen...og tak fordi I har taget jer så godt af os, mens vi har været her i Bergen. Vi glæder os til at se jer i Odense om ganske få uger:-)
Pernille.
Ps, Sarah og Alberte laver i morgen også et lille indlæg hver med et par spændende billeder;-)fredag den 23. maj 2008
All night long...
Snart vender vi bilen...og kører hjem!Og her kommer en lige rundspørge til familien Linde Larsen om deres oplevelser langt mod nord:
"Alt har næsten været godt, synes jeg. Og rigtig meget Jerry og Rubin". (Sarah)
"Jeg synes Celia og hendes familie, Alvøen og Jerry". (Alberte)
Hvad glæder du dig mest til når du kommer hjem?
"At se Frida og marsvinene, Nikki, Indy, haven og huset". (Sarah)
"At se Frida, marsvinene, Nikki, Indy og haven og huset". (Alberte)
"At cykle igen og sidde i sofaen". (Michael)
"Jeg glæder mig allermest til bare at være hjemme...og til at se venner, familie og Frida". (Pernille)
*****************
I dag har Pernille og pigerne for anden dag i træk, - og for sidste gang været ude hos Jerry. Jerry som vi altså ikke skal have med hjem!!! Men det har været superdejligt at vi har haft fornøjelsen af hende heroppe...pigerne vil savne hende:-)
Og nu er vejret næsten sommer igen. Så det havde været en dejlig dag.
I morgen skal jeg have min sidste lørdagsvagt, - og så er der kun tre dage tilbage inden vi starter bilen og forlader Bergen for at sige på gensyn!
PS. Læste i Bergens Tidende i dag, at Oslo har haft flere regnvejrsdage i maj måned end Bergen. Det har været den mest solrige maj i Bergen siden 1935. Så vi klager ikke:)
Michael
onsdag den 21. maj 2008
Farmor og Farfar på besøg:-)
Det har været så skønt, at få besøg heroppe igen. Vi har bare sådan glædet os til at se Farfar og Farmor og vise dem vores Bergen:-) Og nu var det endelig nu.


Mandag måtte Michael atter humpe på arbejde ( knæet driller endnu) og vi andre 5 klædte os varmt på (vejret har været meget blandet) og gik en tur ned i byen. Vi fik set Fisketorget, bymidten og selvfølgelig "Bryggen"...det er jo noget man må se når man er her i Bergen:-) Vi kunne se at der var mange flere turister i Bergen nu, end da pigerne og jeg sidst var nede i byen for kun en uge siden.
Derfor var alle boder på Fisketorget nu sat op, og det er trods navnet, ikke kun fisk, der sælges her. Alle mulige slags souvenirs kan man købe og sammen med farmor og farfar brugte vi god tid på at kigge;-)



Da vi havde kigget, købt og beundret det vi skulle og klokken nærmede sig 15.00, gik vi igennem byparken og over til biblioteket. Her fik farmor og farfar så set, hvor det er Michael jobber heroppe og Michael var glad for at vise frem. Inden vi alle 6 gik hjem, måtte farfar og pigerne lige ha' en af de kæmpe-vafler, de sælger i Storsentret...umhh.
Om aftenen spiste vi på Mongolian Barbacue, hvor farmor og farfar havde den store pung fremme. Og vi blev godt nok mætte. Men der er jo heller ikke noget bedre end buffet!
Tirsdag var alle ude hos Jerry (altså undtagen Michael, som var på arbejde), fik handlet ind og pigerne nåede også at vise det naturhistoriske museum frem. Senere på eftermiddagen tog vi lige en hurtig tur ud til Fantoft Stavkirke. En rigtig flot kirke var det.
Og så sagde vi farvel til farfar og farmor om aftenen. De er nu draget videre på deres 14 dages tur i Norge. Tak for et hyggeligt besøg. Det var dejligt at vise Bergen frem.
Ja, og nu er vi så blevet os selv igen, og vi når at få lidt hverdag inden vi kører fra Bergen næste onsdag. I morgen og på fredag venter Jerry på at blive puslet om.
lørdag den 17. maj 2008
Gratulerer med dagen!

17. maj er helt speciel. I hvert fald i Norge, hvor nationaldagen bliver fejret med al den festivitas som hører til. Og det var vi jo en del af i dag, hvor vi sammen med Farmor og Farfar oplevede den herlige norske tradition.
Vi startede dagen med at gå ned i byen for at se optoget. Heldigvis var vi i god tid, og fik en fin plads ved kanten af fortorvet. Her stod vi så og frøs og ventede i en halv time inden det gik løs. Og det var da værd at vente på. For pludselig gik hele det norske samfund forbi os! Idrætsforeninger, det politiske system, buekorpsene, andre orkestre, skoler, fodboldspillerne fra Brann og sikkert en masse andre som jeg har glemt.
Her står vi og venter på optoget. Og lidt efter ringede vores telefon. Det var Kristin og Esben, som stod et stykke vej fra os ovre på den anden side af gaden. Så dem nåede vi lige at sige "Gratulerer med dagen" til. Og pigerne fik sagt hej til Celia, Ina og Alexander. Det var en hyggelig og sjov tilfældighed, at møde kendte mennesker i det menneskemylder, som 17. maj er.
Brandvæsnet har haft travlt i Bergen gennem de sidste 100 år. Men i dag var der overskud til at deltage i 17. maj paraden.
Under paraden trak skyerne lidt mere sammen, og vi kom til at fryse ret meget. Nu er den forløbige sommer lidt væk, og temperaturen på omkring de 10 grader. Så vi blev nødt til at gå hjem og få frokost inden vi igen gik ned i byen.
Her havde 17. maj udviklet sig til mere at være en stor folkefest/tivolifest. Og Sarah og Alberte skulle jo også mærke det var "jul", så jeg flottede mig og gav en billet til rustjebanen (35 kr. pr. stk.!) for en lille tur.
Så vi var trætte da vi kom hjem til lejligheden, og farmors skridttæller viste at vi i løbet af dagen havde gået 6 km!
Og nu sover Sarah og Alberte, - den sidste nat inden Sarah bliver 11 år i morgen! Vi glæder os til at fejre hende. Og selv om 17. maj er en stor dag i Norge, så er 18 maj en størrer dag i vores familie!
PS. Pernille havde en lille samtale med en nordmand, som fortalte at de norske kvinder bærer værdier for ca. 30 mia. kr. 17 maj. De bærer jo næsten alle nationaldragt (Bunader) med tilhørende dyre smykker.
fredag den 16. maj 2008
Frotveit gård.
Op og ned af fjelde, gennem store tætte og duftende grønne granskove med blødt mos på jorden, forbi dramatiske klippe-fremspring og gennen grønne og nyudsprungne løvskov, hvor skovbunden var dækket af et grønt og hvidt anemone-tæppe og forbi og igennem stor flokke af får, lam, geder og gedekid og alt i det skønneste solskin. Det var virkelig en god oplevelse.

Vi nåede også, at opleve lidt drama på turen.
Hesten som jeg red på blev pludselig forskrækket og sprang frem i galop...og de 3 andre heste fulgte selvfølgelig trop (det er jo flugt-dyr). Det var noget af en forskrækkelse, men ingen faldt af eller kom noget til og vi fik da også rimlig hurtigt ro på hestene igen, og kunne fortsætte turen i roligt tempo;-)

Tilbage på gården mødte vi Trond, som ejer stalden.
Han ville gerne give en kop kaffe og en tår vand og snakke lidt. Men først viste han jentene hestefolden og sagde, at de gerne måtte kæle med de heste som gik på folden.
Pludselig kaldte Sarah på mig, at jeg skulle komme NU. Et lille nyfødt lam, var faldt ned i en grøft med mudder og var ved at drukne. Det lykkedes mig at få lammet op, mens pigerne hentede Trond. Han mente, at vi havde reddet lammets liv, og lovede straks, at han ville sørge for, at skrive til os hvordan det gik med lammet. Han var en vældig rar mand og vi fik os en hyggelig snak om alt muligt og en god kop kaffe.
Desværre overlevede lammet ikke. Men det fik en mere human død, end hvis det var druknet i mudderet. Det nåede, at få moren's mælk på flaske og at vågne op dagen efter, falde i søvn og ikke vågne mere.

Men Sarah og Alberte vil aldrig glemme hverken det lille mudrede lam eller Frotveit Gård...det siger de...og jeg tror på dem:-)
Pernille
onsdag den 14. maj 2008
Hos legevakten
