onsdag den 26. marts 2008

Udstoppede dyr

I dag var der vikar i skolen.

Jeg tog nemlig i formiddags pigerne med over til vores (næsten) nabo - Bergens museum for at se de naturhistoriske samlinger. Og det var sørme en god oplevelse. Museet er over 100 år gammelt. Sådan et rigtigt museum med ustoppede dyr, stensamling, hvalsamling og meget meget mere. Men også en netop åbnet udstilling om jordskælv. F.eks. prøvede vi at stå på en platform, som vippede ganske som der var jordskælv. Det var sjovt at opleve (må det aldrig blive virkelighed!).

Og så nåede vi også lige omkring den lille botaniske have jeg ikke havde fået set endnu på vejen hjemover.
Skulle jo på arbejde i dag fra 13:00 til en lang aftenvagt som først slutter klokken 20:00. Heldigvis havde jeg et møde i dag, - var helt ved at komme ud af træning med den aktivitet:).
I eftermiddags var det så den faste lærer, som tog over. Vi har selvfølgelig lige koordineret indsatsen her til aften. Pernille har rost Sarah og Alberte for deres gode skolearbejde - og sammen har vi grinet af Alberte som fortalte, at der var to løver ovre på museet som var blevet udstoppet imens de legede.
I morgen skal Pernille, Sarah og Alberte så ud til hesten Jerry for at ride, fodre og hygge med hende.

Og mon ikke også snart vi skal ud i sneen igen....
Michael

1 kommentar:

Michael sagde ...

hej far.
Alberte har tabt sin fortand...