Vi kører nu!

Kære Alle

Tak fordi I har fulgt med i vores liv her i Bergen. Bilen er nu pakket til bristepunktet, og vi er klar til at køre.
Turen går til Sjøloftet ved Hadangerfjorden, Nesbyen Camping, Fredriksten camping og Malmø camping.

Vi ses....

Mange hilsner
Michael, Pernille, Sarah og Alberte

Ikke farvel, men på gensyn...heldigvis:-)

I dag har vi været i skoven med Kristin, Espen, Celia, Alexander og Ina.
Det var i dag Michael og Espen skulle have gået 7-fjells-turen, men det måtte jo aflyses p.g.a. Michael's knæ. Derfor mødtes vi i stedet for allesammen for at sige ikke farvel...heldigvis...men på snarligt gensyn...i Danmark:-) Familien Børresen skal nemlig holde sommerferie i Ebeltoft og heldigvis har de lovet, at de kommer på besøg i Odense også.

Vi mødtes på en parkeringsplads (Hesjaholtet) foran nogle høje boligblokke og gik herfra ind i skoven. Det var helt utroligt !!! Efter bare 5 minutters gåtur, følte vi, at vi var ude i vildmarken.
Kanadaskogen hedder det og man forstår hurtigt hvorfor. Skøn og uspoleret skov og en idyllisk sø (Lillekroken) med åkande-blade og blomstrende blåbær-buske og udsigt til stejle klippe-vægge. Her skulle vores lunsj spises. Den blev kyndigt tilberedt på to primuser af Espen...og bestod af pølser og bacon med kartoffelsalatog til dessert lomper (pandekager) med brunost !!! Ja, det spiser de faktisk...nordmændene...brunost på lomper!?!
Og da vi nu er i Norge...ja så må man jo "skik følge eller land fly"...så vi kastede os alle 4 ud i at smage på kombinationen. Og lad os bare slå det fast med det samme: Vi kunne ikke lide det. Så heldigvis måtte man få lomper uden brunost og det var ganske lækkert.

Her spiser vi...ude midt i "vildmarken"!

Pigerne havde købt en lille gave til Celia, Ina og Alexander...og de var så heldige at de fik en igen;-) Nogle rigtig flotte heste-figurer, som vakte stor glæde!

Sarah med sin gave:-)
Og Alberte med sin:-)
Og endelig Ina, Alexander og Celia med deres:-)


Her er de 3 veninder...som var glade for at vi kun skulle sige på gensyn og ikke farvel;-)



Da vi var på vej tilbage til parkeringspladsen, viste Kristin og Espen os en vaskeægte kød-ædende plante. De vokser vildt heroppe og den vi ser på her, havde fanget en flue!!

Det var virkelig en dejlig tur og vi nød det rigtig meget. Tænk engang...vi ville aldrig have fundet eller set det smukke sted, hvis ikke vi havde lært en norsk familie at kende, som ville vise os det!
Tak for det, familien Børresen...og tak fordi I har taget jer så godt af os, mens vi har været her i Bergen. Vi glæder os til at se jer i Odense om ganske få uger:-)

Pernille.

Ps, Sarah og Alberte laver i morgen også et lille indlæg hver med et par spændende billeder;-)

All night long...

Yes, Simon gik videre, og vi er i finalen på lørdag!

Grand prix, så vi i går aftes. Og det gik jo som det skulle!!!

Nu går det også bedre med mit knæ, og jeg kan gå ud af lige vej i en periode uden smerter. Så alt er ved at gå op i en højere enhed.

Snart vender vi bilen...og kører hjem!

Vi er for øjeblikket ved at booke hytter til hjemturen, og vi er også ved at glæde os rigtigt meget til turen. Her den anden dag kom vi til at snakke om hvad vi ville gøre når vi kom hjem. Her er hvad Alberte sagde, - frit efter hukommelsen:

"Ja, jeg ved slet ikke hvad jeg gør - jeg tror bare at jeg går ind af døren, og ja, - så bare hen til Frida's madskål og kalde på hende. Og så tror jeg også bare, at jeg skal ind i min egen seng og ligge."

Og her kommer en lige rundspørge til familien Linde Larsen om deres oplevelser langt mod nord:

Hvad har været det bedste?

"Det bedste har været at gøre nogen nye ting, som vi ikke har prøvet før. At komme væk fra en til tider forudsiglig hverdag. F.eks. at stå på "down-hill-ski" for første gang. Og bestige Ulriken sammen med Sarah og Alberte. Men også at få en stor oplevelse sammen som familie, og møde nye søde mennesker." (Michael)

"Det bedste har været at være så meget sammen med pigerne, og få så mange oplevelser sammen som familie. Og det har været rigtig dejligt at møde Kristin, Espen, Celia, Ina og Alexander. Jeg er også nødt til at sige den norske natur, at have god tid, pinse-ferien, ride-turene, torsdagene med Jerry og at have haft besøg hjemmefra". (Pernille)

"Alt har næsten været godt, synes jeg. Og rigtig meget Jerry og Rubin". (Sarah)

"Jeg synes Celia og hendes familie, Alvøen og Jerry". (Alberte)

Hvad har været det værste?

"At jeg overanstrengte mit knæ, og har gået 14 dage og humpet". (Michael).

"At undvære alle jer derhjemme, og at pigerne til tider har savnet meget". (Pernille)

"Da brandalarmen gik i gang, og at bo i lejlighed". (Alberte)

" Det synes jeg også...da brandalamen gik i gang, og at bo i lejlighed". (Sarah).

Hvad glæder du dig mest til når du kommer hjem?

"At se Frida og marsvinene, Nikki, Indy, haven og huset". (Sarah)

"At se Frida, marsvinene, Nikki, Indy og haven og huset". (Alberte)

"At cykle igen og sidde i sofaen". (Michael)

"Jeg glæder mig allermest til bare at være hjemme...og til at se venner, familie og Frida". (Pernille)

*****************

I dag har Pernille og pigerne for anden dag i træk, - og for sidste gang været ude hos Jerry. Jerry som vi altså ikke skal have med hjem!!! Men det har været superdejligt at vi har haft fornøjelsen af hende heroppe...pigerne vil savne hende:-)

Og nu er vejret næsten sommer igen. Så det havde været en dejlig dag.

I morgen skal jeg have min sidste lørdagsvagt, - og så er der kun tre dage tilbage inden vi starter bilen og forlader Bergen for at sige på gensyn!

PS. Læste i Bergens Tidende i dag, at Oslo har haft flere regnvejrsdage i maj måned end Bergen. Det har været den mest solrige maj i Bergen siden 1935. Så vi klager ikke:)

Michael

Farmor og Farfar på besøg:-)

Endelig besøg igen....Og her endnu et udsigts-billede fra toppen af Fløjen.

Det har været så skønt, at få besøg heroppe igen. Vi har bare sådan glædet os til at se Farfar og Farmor og vise dem vores Bergen:-) Og nu var det endelig nu.

Den 17. maj var en meget speciel, flot og sjov oplevelse, at dele med dem. At forsøge at beskrive det her med ord, er svært...men de var her og så, hørte og mærkede det sammen med os, og det er rart:-)

Også Sarah's fødselsdag, som vi fejrde med kage og diverse oppe på Fløjen, var rar at dele med dem. Sarah har selv skrevet om dagen på sin blog.

Her er det fødselsdagsbarnet med "bedster" og 1 trold og nedenunder Alberte med "bedster" og 1 anden trold. Læg især mærke til farfar's sjove opstilling;-)

Her er så det første billede af os alle 4 heroppe...sammen med den stor Fløjen-trold:-) Farmor var fotograf.

Mandag måtte Michael atter humpe på arbejde ( knæet driller endnu) og vi andre 5 klædte os varmt på (vejret har været meget blandet) og gik en tur ned i byen. Vi fik set Fisketorget, bymidten og selvfølgelig "Bryggen"...det er jo noget man må se når man er her i Bergen:-) Vi kunne se at der var mange flere turister i Bergen nu, end da pigerne og jeg sidst var nede i byen for kun en uge siden.

Derfor var alle boder på Fisketorget nu sat op, og det er trods navnet, ikke kun fisk, der sælges her. Alle mulige slags souvenirs kan man købe og sammen med farmor og farfar brugte vi god tid på at kigge;-)

Da vi havde kigget, købt og beundret det vi skulle og klokken nærmede sig 15.00, gik vi igennem byparken og over til biblioteket. Her fik farmor og farfar så set, hvor det er Michael jobber heroppe og Michael var glad for at vise frem. Inden vi alle 6 gik hjem, måtte farfar og pigerne lige ha' en af de kæmpe-vafler, de sælger i Storsentret...umhh.

Om aftenen spiste vi på Mongolian Barbacue, hvor farmor og farfar havde den store pung fremme. Og vi blev godt nok mætte. Men der er jo heller ikke noget bedre end buffet!

Tirsdag var alle ude hos Jerry (altså undtagen Michael, som var på arbejde), fik handlet ind og pigerne nåede også at vise det naturhistoriske museum frem. Senere på eftermiddagen tog vi lige en hurtig tur ud til Fantoft Stavkirke. En rigtig flot kirke var det.

Og så sagde vi farvel til farfar og farmor om aftenen. De er nu draget videre på deres 14 dages tur i Norge. Tak for et hyggeligt besøg. Det var dejligt at vise Bergen frem.

Ja, og nu er vi så blevet os selv igen, og vi når at få lidt hverdag inden vi kører fra Bergen næste onsdag. I morgen og på fredag venter Jerry på at blive puslet om.

Gratulerer med dagen!

17. maj er helt speciel. I hvert fald i Norge, hvor nationaldagen bliver fejret med al den festivitas som hører til. Og det var vi jo en del af i dag, hvor vi sammen med Farmor og Farfar oplevede den herlige norske tradition.
Vi startede dagen med at gå ned i byen for at se optoget. Heldigvis var vi i god tid, og fik en fin plads ved kanten af fortorvet. Her stod vi så og frøs og ventede i en halv time inden det gik løs. Og det var da værd at vente på. For pludselig gik hele det norske samfund forbi os! Idrætsforeninger, det politiske system, buekorpsene, andre orkestre, skoler, fodboldspillerne fra Brann og sikkert en masse andre som jeg har glemt.

Her står vi og venter på optoget. Og lidt efter ringede vores telefon. Det var Kristin og Esben, som stod et stykke vej fra os ovre på den anden side af gaden. Så dem nåede vi lige at sige "Gratulerer med dagen" til. Og pigerne fik sagt hej til Celia, Ina og Alexander. Det var en hyggelig og sjov tilfældighed, at møde kendte mennesker i det menneskemylder, som 17. maj er.

Brandvæsnet har haft travlt i Bergen gennem de sidste 100 år. Men i dag var der overskud til at deltage i 17. maj paraden.
Under paraden trak skyerne lidt mere sammen, og vi kom til at fryse ret meget. Nu er den forløbige sommer lidt væk, og temperaturen på omkring de 10 grader. Så vi blev nødt til at gå hjem og få frokost inden vi igen gik ned i byen.

Her havde 17. maj udviklet sig til mere at være en stor folkefest/tivolifest. Og Sarah og Alberte skulle jo også mærke det var "jul", så jeg flottede mig og gav en billet til rustjebanen (35 kr. pr. stk.!) for en lille tur.
Så vi var trætte da vi kom hjem til lejligheden, og farmors skridttæller viste at vi i løbet af dagen havde gået 6 km!

Og nu sover Sarah og Alberte, - den sidste nat inden Sarah bliver 11 år i morgen! Vi glæder os til at fejre hende. Og selv om 17. maj er en stor dag i Norge, så er 18 maj en størrer dag i vores familie!

PS. Pernille havde en lille samtale med en nordmand, som fortalte at de norske kvinder bærer værdier for ca. 30 mia. kr. 17 maj. De bærer jo næsten alle nationaldragt (Bunader) med tilhørende dyre smykker.

Frotveit gård.

I onsdags tog pigerne og jeg ud til Frotveit Gård.

Det er en gård, hvor man kan leje hest...og det gjorde vi så!

Vi lejede 3 heste og en turleder og red en fantastisk flot og dejlig tur på 2 1/2 time ude i området.

Op og ned af fjelde, gennem store tætte og duftende grønne granskove med blødt mos på jorden, forbi dramatiske klippe-fremspring og gennen grønne og nyudsprungne løvskov, hvor skovbunden var dækket af et grønt og hvidt anemone-tæppe og forbi og igennem stor flokke af får, lam, geder og gedekid og alt i det skønneste solskin. Det var virkelig en god oplevelse.

Vi nåede også, at opleve lidt drama på turen.
Hesten som jeg red på blev pludselig forskrækket og sprang frem i galop...og de 3 andre heste fulgte selvfølgelig trop (det er jo flugt-dyr). Det var noget af en forskrækkelse, men ingen faldt af eller kom noget til og vi fik da også rimlig hurtigt ro på hestene igen, og kunne fortsætte turen i roligt tempo;-)

Tilbage på gården mødte vi Trond, som ejer stalden.
Han ville gerne give en kop kaffe og en tår vand og snakke lidt. Men først viste han jentene hestefolden og sagde, at de gerne måtte kæle med de heste som gik på folden.

Pludselig kaldte Sarah på mig, at jeg skulle komme NU. Et lille nyfødt lam, var faldt ned i en grøft med mudder og var ved at drukne. Det lykkedes mig at få lammet op, mens pigerne hentede Trond. Han mente, at vi havde reddet lammets liv, og lovede straks, at han ville sørge for, at skrive til os hvordan det gik med lammet. Han var en vældig rar mand og vi fik os en hyggelig snak om alt muligt og en god kop kaffe.

Desværre overlevede lammet ikke. Men det fik en mere human død, end hvis det var druknet i mudderet. Det nåede, at få moren's mælk på flaske og at vågne op dagen efter, falde i søvn og ikke vågne mere.

Men Sarah og Alberte vil aldrig glemme hverken det lille mudrede lam eller Frotveit Gård...det siger de...og jeg tror på dem:-)

Pernille

Hos legevakten

3 uger uden løb med av i knæet og øv!

Det er den korte historie fra mit besøg hos legevagten i dag.

Siden sidste onsdag har jeg haft rigtigt ondt i mit venstre knæ, når jeg har gået. Har hele tiden håbet, at det ville gå over, så jeg var klar til 7 fjellsturen næste søndag. Men desværre har der ikke været den helt store bedring.

Så i formiddags, sad jeg nede foran døren indtil legevagten sammen med en masse andre mænd, som også gik og humpede/trak på deres ben. En oplevelse som jeg gerne ville have delt med Sarah og Alberte, der har været lidt efter mig på det sidste, fordi jeg gik mærkeligt.

Nå, men dianogsen var at jeg skal forsøge at holde knæet strakt de næste 3 uger, og ikke lave de store fyssiske udfoldelser med det. Der er betændelse i det. Det betyder også at 7 fjellsturen er aflyst for mit vedkommende. Øv, øv og tre gange øv!

Og det bliver ikke mere til de store fjellture....

Lægen sagde, at det var en skade som man ofte så hos 40årige som gik for hurtigt frem med træningen. Og det er jo nok hvad som er sket sidste mandag, hvor jeg var på toppen af verden/Fløyen i fuldt løb. I hvert fald gik det hurtigt nedad!

Men så kan det jo være, at der bliver mere tid til skakken og de gode bøger fremover:) - noget som er blevet lidt forsømt på det seneste. For naturen lokker jo så meget i Norge.

Michael

En dejlig pinse

Her er hytten vores

Sarah både soppede og badede med udsigt til de sneklædte fjelle på den anden side af Hadangerfjorden.

Og Alberte holdte sig heller ikke tilbage

Dejlig udsigt fra terrassen.

Steinsdalfossen som vi gik om bag ved!
Gammel vej op mod Kvamskrogen
På vej mod en dejlig pinse i Hadangerfjordhytter

Heldigvis mødte vi ingen modkørende på den smalle fjellvej.

Guldfiskene oppe i søen på fjellet var næsten helt tamme, og glade for at blive fodret.

Så er pinsen overstået, og vi er vel tilbage i Bergen, efter en dejlig pinse i Hadanger. Ja, ikke bare en dejlig pinse, det har været en hel uovertruffen pinse i "Norges hjerte". Vi har oplevet et stykke Norge, som er helt unikt og meget meget smukt.

Lad mig forklare, - udsigt til sneklædte bjerge, Hadangerfjordens blanke overflade, får der græsser på skråningen mens du hører deres bjælder, æbletræer der lige er sprunget ud og som dufter af vår. Og udsigten til det hele skete fra hytten med græs på taget, grill på terrassen, græsplæne foran, en lille legeplads, adgang til strand og egen robåd. Så kan det vidst ikke blive meget bedre.

Det hele var bare ren idyl. Og vi nød hele pinsen rigtig meget.

Ud over Hadangerfjordhytter nåede vi også at køre på tur til guldfiskesøen, se Steindalsfossen, besøge Øystese, ro en lang tur på Hadangerfjorden og en gå-tur på en nedlagt vej i bjergene.

Michael

God Pinse:-)

I aften drager vi afsted på pinseferie.

Som nævnt tidligere skal den holdes i Hardanger i en fjordhytte. (Klik på den blå tekst og se hvor vi skal hen.)

Vi glæder os rigtig meget og håber at se pinse-solen danse over Hardangerfjorden.

Nu er vi jo ikke "på" de næste par dage, derfor vil vi gerne ønske jer allesammen en rigtig dejlig pinse-ferie:-)

Sarah, Alberte, Michael og Pernille.

Glæden ved Jerry.

Igen i dag skinnede solen fra en skyfri himmel og det er jo et helt perfekt vejr til en ridetur, så vi drog glade afsted ud til Jerry i formiddags. Gensynsglæden var rigtig stor og Jerry fik både kram og kys af såvel Sarah som Alberte.
Men "før man kan nyde må mor yde", så jeg gik energisk i gang med greb og trillebør og slog min egen møkke-rekord og var færdig på 1/2 time...pigerne hjalp lidt til...men når der både er heste, kanin og marsvin i farvandet...ja så er det at møkke ikke særlig populært...forståeligt nok;-)
Nu skulle vi bare lige hente Jerry ude i luftegården, så kunne turen begynde.
Men...på vej derud blev jeg stoppet af Cecilie, som ejer Jerry og hun sagde til mig, at hvis vi ville, så måtte vi gerne få Jerry med til Danmark ! Jerry ville endda blive transporteret ned til os, hvis vi var interesserede. Cecilie og hendes mor har 3 heste og når Cecilie flytter for at gå på skole i 2 år, er det for mange, at passe, for hendes mor. Jerry er en spøjs personlighed, og Cecilie vil ikke sælge hende til nogen, der ikke kender hende...heller give hende til nogen, som kender Jerry, og kan lide hende og som Jerry kan lide...os!!!
Hold da op. Et stort og flot tilbud, som det er rigtig, rigtig, rigtig svær at takke nej til...især, når Sarah, nåede at forstå hvad vi snakkede om og straks benede afsted for at indvi Alberte i alt!!!
Så nu har vi lovet at tænke over det...og ærligt indrømmet, jeg er syg efter at sige "Ja, tak"...og glemme alt om fornuft og bare lade følelserne bestemme.

Sarah, Alberte og Jerry:-)

Jerry igang med hendes yndlings-beskæftigelse...græsning.

En dejlig hyggestund.


Når der kun er en hest, må man skiftes til at ride...

undtagen det allersidste stykke:-)

Pernille.

Glæden ved at grille

Vejret er helt forrygende for øjeblikket i Bergen. Solskin og høje temperaturer. Og det betyder jo grillmat!
For hold da op, hvor der er mange nordmænd som griber den første og bedste lejlighed til at komme ud i naturen sammen med en engangsgrill og nogle pølser. Og koseligt ser det jo ud!

Så i går aftes hoppede vi med på bølgen. Belæsset med enggangsgrill, pølser og brus drog vi op på Fløyen. Her grillede vi, og spiste en rigtig hyggelig aftensmad. Vi sad på Fløysletten, som også er en fantastisk naturlegeplads, hvor Sarah og Alberte kan få rigtig lang tid til at gå. Glæden var stor, da pigerne så et sødt lille egern, der ganske upåvirket af at vi kiggede og pegede og snakkede spiste en kogle, så det dryssede grundigt. Bagefter blev der bare leget og hygget. Noget som går rigtig godt...Specielt når feerne er med. Og der er altså et eller andet med at spise i det fri. Man er mere sulten, og maden smager bare bedre.

Efterfølgende nød vi udsigten over Bergen, mens solen forsvandt mere og mere bag horrisonten. Pernille kunne med sit spejder-finger-system regne ud at solen først ville gå ned ved 22 tiden.
Og det blev alligevel for koldt, så klokken 21.30 tog vi Fløybanen ned igen. Sammen med en masse ældre franske turister, der havde meget kraftig parfumer på. Noget som Sarah i hvert fald fik at mærke, efter at en fransk dame havde lænet sig kraftigt ind over hende.

Men en dejlig aften var det, - og det er jo også bare med at nyde den norske natur inden vi skal hjem på terrassen igen.

Michael

Glæden ved at løbe

Bergen set fra Fløyen

Sommetider har jeg om natten en drøm, hvor jeg løber og løber. Ikke fordi jeg er på flugt fra noget, men fordi jeg har uanede kræfter og bare kan fortsætte og fortsætte i det samme malende tempo hele tiden.

I mandags havde jeg næsten en tilsvarende oplevelse - bare i det virkelige liv.
Sagen er jo den, at jeg nu har meldt mig endeligt til 7 fjellsturen, og derfor skal der jo trænes. Desværre har jeg ikke rigtig haft kræfter til at løbe den sidste uges tid efter jeg var syg. Og de første gange jeg har været ude at løbe her i Bergen, er det ikke gået helt godt, da jeg på skift hverken har haft luften eller benene. Og en gang farede jeg også vild på en størrer kirkegård, hvilket ikke er sjovt, når man samtidigt skal på toilet!

Men i forgårs skulle det så være....Så jeg startede min sædvanlige tur ned omkring Store Lungegårdsvannet. Men i stedet for at løbe rundt om som jeg plejer, besluttede jeg mig for at løbe lidt opad i fjellet.

Og så var det, at jeg fik den der næsten drømmende følelse, af bare at kunne løbe i al evighed, selv om det gik op af bakke og fjell. Og ude i det fjerne lå Fløyen jo 320 m.o.h.
Så det ene skridt tog det andet, og efter en hård opstigning, hvor jeg måtte gå på de mest stejle stykker, ja, så nåede jeg op på mit første bjerg i løb.

Det var en fantastisk følelse at løbe hele vejen op, og jeg var bare så glad oppe på toppen. Og selv om nedturen gjorde ondt i knæ og ben, så var det bare en af de bedste løbeoplevelser jeg nogensinde har haft. Og at være i løb i 80 minutter havde jeg slet ikke troet, at jeg kunne på nuværende tidspunkt

Så i morgen aften, når ømhenden (forhåbentlig) har fortaget sig, så skal jeg helt klart ud at løbe igen. Dog ved jeg ikke lige om turen går til Fløyen, for det var godt nok hårdt!

Michael

På toppen

Ulriken er der altid - i det fjerne når man bevæger sig rundt i Bergen. Fjellet over dem alle i området her, med sine 643 meter venter det jo bare på en ting. Nemlig at blive erobret! Og det skete i dag, hvor vi har haft en helt utrolig dejlig og hård vandre- og klatretur op til toppen.

Her er Ulriken set fra afstand.
Her er vi tæt på TV-tårnet der sørger for signalet til Bergen.

Og her er Sarah HELT TÆT PÅ!

Vi gjorde os alle klar i morges med vores obligatoriske turmadpakker, vand og lidt godt til dessert i rygsækken. Og så kørte vi ud til Montana ved Haugeland Sykehus, hvor opstigningen skulle begynde. Espen, som i går var til kaffe sammen med Kristin og Celia, havde givet en god beskrivelse, så vi holdt snart på parkeringspladsen sammen med alle de andre vandere. Og så gik det opad!
Pernille har stadigvæk en svag ankel efter uheldet ude hos Jerry i sidste uge, så desværre blev hun nødt til at gå tilbage til bilen, og køre hjem efter en lille kilometer, for ikke at belaste den unødigt.
Så nu var vi kun 3! og en helt masse andre nordmænd. Og jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke havde forestillet mig, at det kom til at gå så stejlt op som tilfældet var. Jeg skulle i hvert fald ikke kigge for meget bagud for at se hvor vi havde gået for ikke mit hjerte skulle hoppe mere end det i forvejen gjorde.
Men hold da op, hvor Sarah og Alberte gjorde det fantastisk. De gik og klatrede som ægte indfødte nordmænd. Og jo mere vi nærmede os toppen, jo bedre blev de faktisk til de stejle stykker. Stor, stor ros til dem begge for en fantastisk opstigning.

Udsigten er utrolig fra "toppen af verden".

Og så stod vi der. Oppe på Ulriken med den mest fantastiske udsigt. Sneklædte bjerge i baggrundden, Fløyen som et lille "fluebjerg" længere nede, små stykker med sne, små højlandssøer og hele Bergen lå for vores fødder.
Så selvfølgelig blev det også til et erobringsbrøl deroppe. Og så skal jeg love for at vi fik spist noget madpakke, og desværre alt for hurtigt drukket vores vand - der var nemlig ingen vandhane deroppe.
Pernille fik også en opringning for bjergets top. Hun havde det fint, og det havde vi også!

Vi nød nok livet på toppen en times tid, inden vi begyndte nedstigningen. På turen op, havde Alberte ført an. Nu var det Sarah's tur til at vise ukendte sider af sig selv som bjergged! Det var en anden vej vi valgte ned, men ikke mindre stejl. Det var flere steder med at holde tungen lige i munden og benene lige på stenene. Og vi var meget slidte og tørstige, da vi efter en times tid nåede parkeringspldsen. Heldigvis gik der ikke lang tid før Pernille kom med friske drikkeforsyninger.

Men jeg må sige, at turen virkelig trak tænder ud, og jeg kan godt være lidt nervøs for 7 fjellsturen. Men nu er Ulriken også det sværeste og største fjell at bestige, så jeg håber da at det går.
Men at tage turen opover mere eller mindre i løb som nogle enkelte nordmænd gjorde i dag, må være ren tortur!

Sygdom med mere...

Vi har haft en lidt små træls uge heroppe. Det startede sidste torsdag ude hos Jerry, hvor jeg uheldigvis vred om på min fod, så min ankel hævede op og blev blå.

Som om det ikke var nok, kom Michael hjem fra arbejde i lørdags og følte sig utilpas og søndag morgen havde han høj feber! Han var sengeliggende både søndag, mandag og lidt af tirsdag og han er stadig træt og hoster en del.

Min ankel har det bedre men er stadig ikke helt ok.

Derfor har pigerne og jeg kun været på ganske korte gåture i den forløbne uge og ja...det er altså træls, når nu der er så meget vi gerne vil nå.

Men vi må jo bare glæde os over, at der ikke har været høj solskin og klar blå himmel, men derimod gråvejr og småregn, mens vi har måttet sidde så meget inde!

Igår var vi så endelig på udflugt igen. Vi besøgte "Vilvite" som er "et oplevelses- og læringscenter for naturvidenskab og teknologi". Det lyder måske ikke ret spændende for børn, men det er det!!

Det var et rigtig flot sted a la "Experimentarium" i København, og vi nød det rigtig meget. Det var simpelthen så mange ting man kunne prøve derinde og vi fik...incl. en lille frokost-pause...4 timer til at gå derovre og både Sarah og Alberte vil selvfølgelig gerne derovre igen og vise det hele til Michael...men nu må vi se om vi når det:-)

Herunder er der et par små malerier, som vi lavede på Vilvite. Vi "skød" med farve-kanoner på et digitalt lærred og bagefter kunne vi sende malerierne som e-mail...smart ikke?

I kan læse mere om turen og se billeder på Sarah's og Alberte's blog senere idag:-)

I dag har vi igen været ude hos Jerry, men som noget anderledes var Michael med! Det var en rigtig dejlig tur og pigerne nød, at vise Michael "hvordan vi gør" ude hos Jerry.

Det er til at blive helt trist over, at vi kun skal ud til Jerry 3 gange mere inden vi tager hjem:-(

Vi er nok nødt til, at nå det lidt flere gange:-)

Pernille.

Biblioteksbilleder

"Hjertet" på Bergen Offentlige Bibliotek, Informationsskranken på 1. sal. Her kan du spørge om alt, og bibliotekaren vil efter bedste evne give dig et eller flere svar.

"Hjertet" på Galleriet på Bergen Offentlige Biblioteks 2. sal. Her kan du spørge om alt, og den jobbyttende danske bibliotekar vil efter bedste evne give det et eller flere svar - som måske er rigtige:)
Tegneserierne er populære. Heldigvis står de ordnet alfabetisk, således det burde være forholdsvis let at finde frem til lige præcis den titel som den bergentiske låner efterpørger.
Her er noget for den vordne kunstner. Demoteket, hvor du kan få lånt dine egne tekster, musik og publikationer ud. For enden af billedet på højre hånd skimtes indgangen til musikbiblioteket.
Her kan børnene slippes løs. Børnebiblioteket byder velkommen...

Uden administrationen duer biblioteket jo ikke. På bibliotekets 3. sal må du have nøgle til den aflåsede dør, før du kan komme ind og jobbe på kontoret dit.

Sidst på dagen er der stille i frokoststuen. Dagbaldet, Bergens Tidende og de andre aviser er blevet læst, mens personalet har nydt kaffen ad libitum til 40 kroner for en måned. Om fredagen er der vafler til 5 kroner for 1. Dertil hører myseost, smør og syltetøj, - altså hvis man har lyst til det hele:)

I gangen på 3 salen er der såvel en lysende lampe som et grønt skilt med en løbende og lysende norsk mand.

I Bergen har en jobbyttende dansk bibliotek både eget skrivebord og egen computer. Den smalle sorte ting bag ved lampen kaldes en fladskærm!

Udsigten fra kontoret ud til et regnfuldt "rygerum".