Stod som sædvanligt op klokken 7, og gik på badeværelset for at gøre mig klar. Midt under morgentoilettet kom Pernille styrtende ind, og sagde: Har du ikke sovet over dig! - klokken er da snart halv ni.Og ganske rigtigt, uret ude i køkkenet, vidste næsten halv ni. Så Pernille gik i gang med madpakken, og jeg begyndte at sluge min havregryn.
Så vækkede Pernille pigerne, som overaskende hurtigt kom op. "Har du sovet over dig, far", sagde Sarah og smilede....Og inden jeg næsten nåede at sige ja midt i en stor mundfuld havregryn, kom så dagens første (og indtil nu eneste) APRILSNAR!! Et udspekuleret plot havde nået sit klimaks, og urerne i HELE huset, kunne så stilles tilbage og synkroniseres til den rigtige norske tid.
Nå, men bortset fra det er dagen gået udemærket. Jeg er ved at komme mere ind i rutinerne på Bergen Offentlige Bibliotek. Og efterhånden går kommunikationen bedre og bedre med lånerne. Selv om det selvfølglig kan være nødvendigt, at vise skærmen til lånerne, og spørge om jeg har stavet orderne rigtigt.
Min tid går med at have en del vagt og sætte bøger på plads, hvilket jeg har det fint med. Tror det her i starten vil have været en al for stor udfordring at arbejde i den størrer afdeling nedenunder. Der er der mere ro på i galleriet oppe på 1. sal.
Så er jeg begyndt at blive indvolveret i noget litteraturformidling. Har f.eks. lavet en liste over dansk litteratur.
Og i morgen skal jeg deltage i et møde i en nystartet litteraturgruppe på biblioteket. Senere på måneden skal jeg så lave en komprimeret "bøger skal læses, så alle hører dem" kursus på biblioteket.
Så alt i alt syntes jeg det går fint på jobbet mit.
Men hvis jeg skal være ærlig, så var det i starten en skræmmende oplevelse at sidde i udlånet, og være rimlig meget på bar bund med nyt sprog, søgesystem og materialer. Når man/jeg har arbejdet som bibliotekar i 14 år, så har man jo efterhånden en tendens til at gøre jobbet som en rutine. Så det er nok meget godt at få rystet lidt op i.
I wunsche ach ein danke zu Lidl senden. Fur dem ersten mal hier in Bergen habe ich ein Lidl-butik besucht. Und so billig es war! Ganz andres als die vanliche teuer butikken.
Og jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor Lidl i Norge aldrig er slået an, og at de snart trækker sig ud af landet og tilbage til Tyskland. Når man kan få en agurk til 7 kr. og den samme vare koster 17 i Rema, så er der da forskel.
Men det er vidst noget med at nordmændene, har haft svært ved at overgive sig til en nye udenlandske varer.
I hvert fald er vi glade for Lidl, og dem støtter vi!
Pernille, Sarah og Alberte har i dag været på tur, - ud i fjeldet sammen med lege-feerne. Det var en god leg, for det er jo i fjeldene at troldene og feerne bor!
Michael



Michael





