Set i bakspejlet

Ja, det er Møhlenprs vi skal køre efter, for her bor vi nu.....

Nå, her i eftermiddag skulle vi ned i storcenteret ved siden af biblioteket, for at få aktiveret mobiltelefonen. Så vi besluttede at forsøge, og køre i bil for at finde ind til et parkeringshus i nærheden.
Men ak og ve...som sagt tager gåturen til bibliotek/Storcentret ca. 10 min. i rask trav.
Vi brugte bare ca. 30 minutter i bil med en fin fart på motorvej og gennem 2 lange tuneller, der bragte os ret langt udenfor byen. Passerede "bommen" to gange, hvor man bliver bonnet for bompenge. Til sidst endte vi faktisk tæt på vores hus på Welhavensgate, og valgte da den sikre vej gennem de små stejle gader.

Og så lykkedes det os at finde parkerings-garagen under Grieg-Hallen. Og hold da op, så er det jo ingen sag med et visakort og 8 kroner for 20 minutters parkering, mens man går i Rimi (som jeg fejlagtigt troede betød noget med rimelige priser) og bliver afkrævet, jeg ved ikke hvad, for kjøttdej og andre mærkelige ting.

Sarah og Alberte tog det hele med højt humør, syntes det var spændende at køre gennem bjerget, og brokkede sig ikke over at vi gik i regnvejr (ja, det regner meget).
Selvfølgelig hjalp det også lidt at vi blev nødt til at trøste os selv lidt på Burger King!

Nå, men hjem kom vi langt om længe. Og nu står valget så i fremtiden mellem at handle i "Nærmat" med deres priser eller køre mod byen og fare vild i deres ensrettede gader og betale parkering.
Dejligt at Pernille er blevet så huslig, og har bagt boller de to sidste dage. Et bevis på at en skolelærer har god tid mellem timerne.

Men set i bakspejlet var det nu sjovt:)

Michael

Bare telefonen ikke ringer.....

Ja, sådan tænkte jeg før min første vagt, bag de tykke mure på biblioteket i går eftermiddag og aften. Og jeg var også bange for, at der var nogen som skulle spørge om noget.
Og begge dele skete selvfølgelig - meget forudsigligt. Men det gik faktisk fint efter omstædighederne. Og i dag da jeg gik hjem efter min 4 1/2 times vagt var det med en følelse af, at det nok skal gå.

Men der er selvfølgelig en masse nye ting at forholde sig til. Nyt søkesystem, nyt decimalklassesystem, nye kollegaer og nye rutiner. Og så er der jo sproget, som kan give misforståelser.
I dag spurgte en pige f.eks. efter filmen gymnasielærer Perdersen....(et eller andet), og der kom bare ingenting frem. Så jeg blev jo nødt til at spørge efter stavemåden. Og gymnasielærer staves jo gymnaslærer - et godt eksempel på mange faldgruber.
Så der har været succesoplevelser, hvor jeg har klaret det hele. Og der har været oplvelser, hvor jeg har måtte spørge om hjælp.

Sproget mit, forsøker jeg også at tillempe det norske. Det lyder sikkert tosset, men letter forståelsen.

Bergen bibliotek er et utroligt flot og traditionelet bibliotek. Placeret i en bygning fra 1917, som er bygget til bibliotek. Flere af reolerne er faktisk over 50 år gamle.
Jeg sidder oppe i galleriet, som er en afdeling med appel til et yngre publikum. Der er købt rigtigt godt og fint ind i fantasy, design, mode, arkitektur mm. Faktisk er jeg meget imponeret over alle de lækre engelske fagbøger.
Ved siden af ligger barne-afdelingen, hvor jeg i pauser hjælper til. Hvilket der har været et par gange.

Min vej til bibliotek tager kun 10 minutter i rask gang. Hjemvein lidt længere, da det er op af bakke!

Alt i alt er det utrolig spændene at få lov til at jobbe i et andet land som bibliotekar. Og jeg er glad for at Bergen bibliotek og Karen Marie havde mod på at jobbytte.

Michael

Alberte's pip...;-)

Hej allesammen !
Jeg har det hyggeligt i Norge.
På lørdag skal jeg op i fjeldet, det glæder jeg mig til.
Lejligheden er fin. Sarah og jeg deler et stort værelse så vi har god plads.
Vi har "skole" i køkkenet om formiddagen og det er meget hyggligt. Det er et stort køkken og
her er også 2 stuer og et stort badeværelse med badekar. Så vi får karbad om aftenen.
Vi kan se fjeldet når vi ser ud af vinduet og henover husenes tage.
Vi har gået forbi den skole der ligger her og mødte en lærer, som troede vi var nye elever.

Jeg savner jer allesammen.
Knus Alberte.

Sarah' s pip...:-)

Hej gutter og jenter.

Jeg synes det er fint nok at være i Bergen. Norsk er ikke så svært at forstå når man læser det prøv selv:
Gutter skitner seg mer til enn jenter. Gjør ofte farlige ting og slåss. Og det verste med jenter er at de har så mange hemligheter. Gutter vil gjerne vite mer om hemlighetene deres.
Det er ikke så svært vel?
Idag var vi i Bergen Botaniske have. Der var et appelsin-træ med små appelsiner og høje banan og dadelpalmer. Det ligger meget tæt på hvor vi bor.
Jeg savner Frida, Biddi og Lady og Indy og Figgi og alle i 4.b, mine "bedster" og alle i andre...men jeg kosser mig også.
Knus Sarah.

På "utallige" opfordringer......Henrik....

Skal vi hermed opdatere vores blog !!!
Så er første hjemmeskole- og første arbejds-dag veloverstået.
Selvom det kun var en meget kort arbejds-dag (5 timer), var det en noget "brugt" mand, der kom hjem idag.
Mange nye ansigter og nye navne, et fremmed sprog...som heldigvis ligner det danske...men alligevel...og et nyt og anderledes edb-system med et andet søgesystem end det vante kan jo tage pusten fra en hver.
Men søde, rare, imødekommende og hjælpsomme nye kollegaer kan jo give lidt tilbage, så humøret var fint og modet i top.
Hjemmeskolen er gået rigtig fin...Vi har både nået at have dansk, matematik, husgerning, frikvarter og idræt...som i dag bestod i en rask lille gåtur på broen hen over Puddefjorden, indkøb i en norsk SuperSpar og gåtur tilbage MED indkøbsposer.
Dagens prischok: 4 peberfrugter 59,95 !!!!!
Tror I vi købte peberfrugter ?
NEJ...Vi lod 5 blodappelsiner til den mere rimlige pris 19,95 være dagens c-vitamin tilskud!!!
Ellers er vi alle ved friskt mod heroppe...men...vi tænker noget på vores lille kat, Frida og på alle jer derhjemme...så bliv endelig ved med at skrive kommentarer...det er så kosseligt.

Knus Pernille.

Dææææ-Åhhhhhhh

Skreg jeg som en anden Fleksnes mod kahytsvinduet, da vi nærmede os Bergen. Dejlig indsejling... - men forud var gået en rigtig skidt tur, hvor vi alle 4 led af kraftig søsyge.
Specielt Alberte havde det hårdt da hun (ifølge sig selv) kastede op 14 gange. Og det skal nok passe!
Pernille startede ellers med at sige, at vi nok kun kom til at sove i kahytten, og ellers ikke være der særligt meget. Men det da kunne vi jo heller ikke vide, at vi kom til at ligge underdrejet under hele overfarten.
Det begyndte da Sarah og jeg var rundt på skibet, for at se det. Så skulle vi pludselig tilbage til kahytten, meget hurtigt, sagde Sarah. Op i køjen, lukke øjnene og forsøge, at lade være med at tænke for meget på, at der kun var 18 timer til vi var i Bergen.

Og selv om det "kun" var Alberte og Pernille som brugte "sea sick-backs" så har jeg aldrig været så søsyg og dårlig som på den skide færge.
Det eneste gode, var at vi sparede de ca. 1000 kr. det ville have kostet os at spise aftensmad i restauranten på færgen. Så intet skidt er så dårligt, at det ikke er godt for noget:)

Nå, men til Bergen vi kom, og ud til Karen Marie's lejlighed kom vi også. Kørte ikke forkert en eneste gang. Så vi nåede lige at hilse på, og udveksle en masse praktiske informationer om hendes liv i Odense og vores kommende liv i Bergen.

Har nu handlet ind i "Nærmat", hvor en agurk koster 18 kroner, bare for at nævne en pris blandt mange dyre. Vi har spist aftensmad, pakket ud og set lidt norsk fjernsyn.

I morgen starter jeg med at jobbe på Bergen bibliotek, og Pernille og pigerne starter med "skolen" og vores nye liv i Bergen. Et Bergen som forøvrigt har vidst sig fra sine bedste side i dag med høj solskin.
Lad det fortsætte sådan!

Michael

Endelig orlov...

Så har jeg endelig fået forældreorlov.
Vi har med vilje planlagt det sådan, at jeg har hele denne uge hjemme så jeg kan nå, at få styr på de sidste småting...ja, jeg får nu godt nok lyst til at sætte småting i "...", for jeg synes stadig der er meget vi mangler at få styr på !
Jeg er nok også lidt "hys" med, hvordan jeg synes vores hjem skal se ud/præsentere sig, når Karen Marie flytter ind. Der er Michael lidt mere afslappet og hold k... hvor jeg misunder ham det. Gid det var noget man kunne lære...men nej...jeg kan bare ikke være "ligeglad" med om badeværelset er skinnende rent, køkkenskabene rene og overskuelige, skufferne tømt for alt det unødvendige, vinduerne pudsede, soveværelset rent, indbydende og opryddet, stuen, gangen, køkkenet og bryggerset ligeledes og om pigernes værelser ligner værelser og ikke krigszoner :-)
Min verden ville ellers blive lidt mere afslappet, hvis jeg kunne lære det...men faktisk kan jeg mærke, at efterhånden som jeg når tingene, slapper jeg mere og mere af...så mon ikke det går alligevel.

Ellers er vi jo nået derhen hvor alting...for nu...gøres for sidste gang.
Alberte og Sarah er til ridning for sidste gang...vi har set Anna Phil og sporløs for sidste gang...spist hos fam. Hvemon for sidste gang...osv...INDEN vi kommer hjem til Odense den 1. juni.
Det synes pigerne er lidt mærkeligt, så det er nu vi rigtig kan mærke, at de begynder at være meget spændte, nervøse og tænksomme over hvad det er der venter os i Norge.
Vi er selvfølgelig alle 4 spændte, men lige nu fylder det mest hos pigerne.
Nok for nu...jeg må videre med oprydningen:-)

Pernille.