lørdag den 2. februar 2008

Hold da helt op...

hvor er der bare mange ting, at tage højde for når man sådan bestemmer sig for, at "rykke teltpælene op" og flytte til norge i en periode !!!!

Vi har sørme haft nok af små opgaver at tage stilling til:

Hvordan er vi dækket ind hvis vi får brug for en læge ?
Hvordan gør vi lige med penge (orlovsydelse og løn), post, telefon: både fastnet og mobil ???
Hvad med færgebilletter og afrejse tider, som jo skal afstemmes med Karen Marie´s den anden vej både ud og hjem?
Hvad med vores bil...er der særlige påbud om vinteren i Norge??
Hvor meget skal vi sørge for, at rydde af plads herhjemme, så Karen Marie kan få plads nok, uden at vi skal tømme garderoberne, værelserne og hjemmet helt ??
Skal og kan vi melde Alberte ud af SFO´en i de 3 måneder ?
Hvad med Indy (pigerne´s pony)...kan vi holde betalings-fri fra ham i perioden ?
Marsvinene, Biddi og Lady...skal de blive hjemme eller passes af mormor og morfar i Billund?
Og hvad med katten, Frida...er det nu den rigtige beslutning, at lade hende blive passet herhjemme af Karen Marie...eller vil hun savne os ?

Mange spørgsmål, store og små, som vi har forsøgt at få fundet svar på inden afrejse.
Og det er efterhånden lykkedes os, at få afklaret de fleste.

Heldigvis er der jo i planerne "indregnet" hus- og katte-passer...(dyrlægen mente, at det var helt rigtigt, at lade hende blive hjemme...til stor trøst for pigerne)...nemlig Karen Marie, som er den bibliotekar fra Bergen, Michael job-bytter med.
Hun virker som en meget sød og rar dame.
Det er lykkedes for os, at ligge vores rejsetider sådan, at vi 4 her fra Odense, lige præcis kommer til Bergen, sådan at vi kan nå, at møde hende, inden hun drager afsted mod Odense. Det bliver spændende at mødes med hende ansigt til ansigt, for indtil nu er alt kommunikation forgået pr. e-mail.

Knus
Pernille & Co.
Hej allesammen.

Så er vi så småt ved at være klar til vores 3 måneders ophold i Norge.
Som I kan se har vi nu fået oprettet denne lille blog...her vil vi sørge for, at skrive lidt om vores norske hverdag og de oplevelser vi får deroppe...og vi håber selvfølgelig, at I har lyst til
at skrive lidt til os så vi ikke kommer til at savne jer alt for meget:-)
( Når vi nu kommer til Bergen sender vi også lige en sms til jer, med vores norske mobilnumre og så håber vi også, at modtage nogle smser fra jer...bare engang imellem.)

Kærlig hilsen Familien Linde Larsen.