Det har vi også oplevet

I lørdags blev vi voksne vækket med morgensang og dækket morgenmads-bord med lune rundstykker og det hele. Det var bare så hyggeligt.

Sarah og Alberte var stået tidlig op, for at overraske os fordi vi havde "bip"-års-bryllupsdag. Pigerne havde lavet et flot lykønsknings-kort til os, og et par dage i forvejen havde jeg måttet stryge 2 perleplader hvor der var lavet norske flag på...det var selvfølgelig bordpynten...så de havde virkelig planlagt at de ville fejre os. Skønt:-)

Vi ville da egentlig også gerne fejre os, så vi havde bestemt os for, at spise på pigernes yndlings-restaurant "Mongolian Barbeque", som også findes heroppe i Bergen.
Men desværre...vi kunne ikke få et bord:-(
Derfor endte vi med, at spise bryllupsdags-middagen på "Restaurant Den Gyldne Måge"...bedre kendt som:

Pigerne nød det og det gjorde vi såmænd også:-)

Søndag kørte vi en lille tur ud af byen, med madpakker og termo-kande. Det smådryppede lidt, men vi måtte altså lige ha' lidt natur-oplevelser. Vi fandt en en rasteplads med en dejlig udsigt til en lille sø, fyldt med små klippeøer ca. 35 km fra Bergen. Her holdt vi stående buffet under renaultens bagklap.
Der var også en god klat sne oppe på fjellet, hvor pigerne kunne kælke på nogle plastikposer. De grinede og hvinede. Og faktisk kom der rigtig meget fart på og flere gange blev der kørt ud over skrænter og ind i buske...men hold da op hvor de hyggede sig:-)
Der skal ikke meget til for at gøre en flok danskere tilfredse i den norske natur.

Og så skal jeg også huske at skrive, at vi fredag aften så "Norske talenter" sammen med 800.000 andre norske seere.
Det var en fin oplevelse...især fordi vi har mødt én af de dygtigste deltagere i virkeligheden:-) Nemlig Madeleine, som er datter af Anette, der ejer Alvøen Rideskole. Det synes pigerne var lidt sejt...og hun er 15 år, synger fantastisk og så vi ved jo, at hun også er en dygtig rytter.

Pernille.

Dejligt...men...Ikke lutter lagkage!

Selvom vi virkelig nyder vores ophold her i Bergen, så er det her med, at bytte en kendt dansk hverdag ud med en fremmed norsk altså ikke lutter lagkage.

Der er bestemt også en del besværligheder, bekymringer og afsavn forbundet med det...især for pigerne!
Vi synes, at nogle af disse også er nødt til at komme med her på bloggen, så det ikke kun er et glansbillede indtryk I derhjemme, får af vores ophold heroppe.



Først og fremmest er der jo det helt indlysende med, at savne vores venner og vores familie og det med, at være tæt på jer. Det er et savn vi mærker dagligt

Derudover er det...især for pigerne, men også for mig...et stort savn, at Frida er hjemme i Odense. Hold da op hvor har pigerne grædt mange tårer på grund af hende. Hun er også årsagen til, at både Sarah og Alberte ind i mellem bare vil hjem NU.
Hun er jo også næsten vores 3. barn og jeg synes også hun er svær at undvære.

Der er da ikke noget at sige til at vi savner hende, vel? Hun er da bare dejlig!

Marsvinene savner vi også, men de er jo hos mormor og morfar, så vi får jo næsten daglig at vide, at de har det godt og det trøster meget.

Selvom vi egentlig har fundet os godt tilrette her i lejligheden, ja, så er det altså dels en lejlighed og...dels er det bare heller ikke vores hjem.
Vi har ikke helt den samme plads, at være på, som hjemme og pigerne deles om et værelse. Selvom værelset heroppe er stort, så savner de...og vi...at kunne lege hver for sig i hver deres værelse. De savner også, at kunne gå udenfor og lege og cykle.
Når det ikke er vores hjem, så skal vi også hele tiden passe ekstra meget på tingene, og det kan faktisk også godt være lidt anstrengende.

Vi så for ikke så længe siden en artikel, som fortalte, at Norge er Europa's dyreste ferieland...og det tror vi på!!! Hold da k... hvor er alting bare dyrt heroppe.
Med en dansk løn og dertil hørende dansk trækprocent og en orlovsydelse på 60% at dagpengesatsen...ja, så er der ikke meget, at gøre godt med i forvejen og når så alle madvarer er ca. 1 1/2-2 gange dyrere end derhjemme...så er der godt nok lavvande i kassen.
Det vidste vi jo godt, at der ville blive men derfor er det rigtig træls alligevel.

Så er der for pigerne også rideskolen og Indy og Nikki, som de selvfølglig savner meget. Sarah er især ked af, at Indy muligvis ikke kommer tilbage til rideskolen efter sommerferien, og så kan hun jo ikke længere ha' halvpart i ham. Derfor er savnet lige nu dobbelt så stort.

Der er rigtig mange andre ting, som også kan prikke til savnet...men der er heldigvis også meget, som kan hjælpe på det. F.eks. små kommentarer her på bloggen, telefonopkald og post hjemmefra, e-mails, at vide vi skal hjem igen og at være så heldig at have mødt nogle søde mennesker heroppe og ikke mindst at vide at vi snart får besøg heroppe:-)

Så...Alt i alt nyder vi opholdet heroppe...men der er også dage, timer eller bare øjeblikke hvor vi allerhelst bare ville være hjemme på Bakkeskråningen og sove i vores egne senge, lege i vores egne værelser, kæle med Frida og marsvinene, være sammen med vores venner og familier og handle ind i dejlige billige Netto;-) Så ved I det!


Pernille.

Der er forår i luften

Byparken med Bergen kunstmuseum i baggrunden.

Efterhånden har jeg fundet den hurtigste vej ned til biblioteket. Den går op af Møhlenpristrappens 83 trin, forbi studenterhuset og det natruhistoriske museum, videre ned til universitetet med retning mod Grieghallen. Også er jeg begyndt at gå en lille omvej ned til byparken, hvor de japanske kirsebærtræer længes efter at springe ud og forbi Bergens kunstmuseum med retning mod Bergens storcenter, som biblioteket jo ligger lige ved siden af. Turen tager efterhånden kun lige i underkanten af 10 minuter. Men så går det jo stort set også ned af bakke hele tiden.

Under de meste af turen kan jeg se Fløyen og Ulriken. To bjergtoppe, som jeg har stor lyst til at komme op på. Ja, faktisk har jeg næsten bestemt at afslutte vores ophold heroppe med en lille gåtur. Nemlig 7 fjells-turen som er den ultimative prøve for en dansker, såvel som en nordmand, her i Bergen.

Udsigt fra toppen af Ulriken.

26 km. hen over 7 bjergtoppe. Turen finder altid sted den sidste søndag i maj måned. Og på den måde vil den jo (forhåbentlig) sætte et flot punktum for et dejligt ophold her i Bergen.

Som fortræning var jeg i dag ude at løbe en lille tur på ca. 15-20 minutter. Og løb er jo også en dejlig måde at opleve en storby på. Hen over Puddefjordsbroen, langs vandet på vejen mod nygårdsbroen og hjem gennem Nygårdsparken og Møhlenpris. Igen med bjergene som kulisse i baggrunden. Men uha, - der er et stykke vej til formen er der:)

Sarah, Alberte og Pernille har i dag haft skole herhjemme. Egentlig var det meningen at de skulle have været ude hos Jerry i dag. Men i morges var Sarah sløj, så de gav den i stedet for en skalle i skolen.

Her til aften har vi så været nede og spise middag på cafeen i Møhlenpris sammen med min kollega Sverre Helge og hans kæreste og deres lille pige på 9 måneder. Det var rigtigt hyggeligt, og vi fik bl.a. mange gode tips til udflugter her i området.

Raspeballe-menuen.

Cafeen var også hyggelig med god mad til rimlige priser. Så det er nok ikke sidste gang vi er dernede. Pernille og jeg kastede os på Sverres anbefaling over den norske specialitet raspeballer. Det smagte rigtigt godt.

Og nu er det aften....Så her kommer en lille sjov historie....

I går spurgte Alberte lige pludselig:

"Mor, hvis du havde vidste hvordan far var, havde du så giftet dig med ham?"...

Heldigvis sagde Pernille ja.

Nå, efter vi havde grinet af det, så spurgte jeg Alberte:

"Hvis du vidste hvordan jeg var, ville du så have haft mig som far?"

"Ja....for ellers havde vi jo ikke havde haft Andrea (kusine).............eller farmor og farfar!"

Så ved vi det!

Michael

Barnehage:-)

Jeg har været på besøg i en norsk børnehave idag...bare mig...uden pigerne. (Hvor de var må I læse om på deres blog's :-) Det var et rigtig hyggeligt og sjovt besøg, og det var rart, at møde norske kollegaer.

Den børnehave jeg besøgte hedder Helldalsåsen.

Hellldalsåsen huser 2 vuggestue-grupper med 16 børn og 4 voksne i hver og 2 børnehave-grupper med 25 børn og 4 voksne i hver.

Jeg var gæst hos børn og voksne i Revehiet.

Jeg var så heldig, at "rævene" havde lyst til, at optræde med forskellige sang for mig.

Børnene fik lov til, at vælge den første sang.

Jeg havde jo ikke helt forstået, hvad deres valg gik ud på...havde kun opfattet ordet "brand"...men jeg opfattede dog, at de voksne forsøgte, at få valgt en anden sang og da de ikke havde held til det, forklarede de smilende, at "Brann-sangen" var slag-sangen for Bergens fodboldhold...Brann...ikke brand:-)

Michael har fortalt mig, at de for første gang i 44 år, vandt det norske fodboldmesterskab sidste år, og idag har 25 norske børnehavebørn synget deres slagsang for mig:-)

Der blev også sunget andre rigtig sjove og smukke sange og det var dejligt, at være gæst i Revehiet.

Jeg kunne nu rode mig ud i en lang faglig redegørelse for forskelle såvel som ligheder i mellem vilkårene for børnehaver i henholdsvis Bergen og Odense...men det skal jeg nok la' vær med...og kære kollegaer i Paarup...det må I så lægge ører til, når jeg kommer hjem:-)

Pernille.

En ski.....god dag

Sarah og Alberte i fuld fart ned af løjpen...

På vej mod sejren i Eikedalen Cup'en 2008....

Det har været en hel igennem fantastisk dag, virkelig helt utrolig, - sjældent har jeg nydt en dag som idag. En efterhånden meget gammel drøm er gået i opfyldelse. Nemlig at stå på ski. Og at vi så gjorde det hele familien sammen, var jo bare alletiders.

Turen gik til Eikedalen, 58 km. uden for Bergen. Og for en gang skyld kørte vi igennem de rigtige tuneller, og kom med det samme til skisenteret. Forøvrigt efter at have kørt igenenm et helt utrolig flot landskab med sneklædte bjerge på Hadangervidden, som vi efterhånden nærmere os. Og så stod vi så der ved skiskolen, og måtte sige det som det var. At vi var 4 danskere som gerne ville stå på ski. Og ja, ingen af os havde stort set gjort det tidligere. Men det var bare i orden. 11:30 startede skolen, så der var tid til at gå ned og leje ski og skistøvler. Og efter ret lang tid, hvor vi bøvlede med rigtig størrelsen, i det hele taget at få støvlerne på, lykkedes det da endelig. Så skulle vi bare op af den lille bakke til skiskolen igen. Denne gang med skistøvler på, - og det er sørme anderledes at gå med skistøvler end i almindelige støvler. Alberte kravlede det sidste stykke!

Og så startede skolen for de 4 danskere. Vi var sammen med ligesindede. Det vil sige hovedsagligt børn og nybegyndere mellem 4 og 12 år!

Hvad der skete her i starten på skolen, er svært at skrive. Det skulle ses! Men status efter en halv time, var at Sarah (efter at være blevet kørt ned) og Pernille, lige skulle stå ved hegnet og kigge lidt. Alberte og jeg tog med liften op på bakken og trænede i nedkørsel, som er noget sjovede end at gå i sildeben op af bakken, som vi startede med.

Pernille fungerede resten af dagen som en flittig fotograf og hjælper, efter de værste styrt på bakken.

Heldigvis fik Sarah senere mod på skiene igen, og hun kom ganske som Alberte hurtigt efter det. Faktisk er vi meget imponerede over hvor meget to danske piger, som aldrig har stået på ski før, kan nå at lære på en dag.

Sarah i fin stil - pigerne brugte jo ikke skistave!

Nå, men så skete der pludselig det at gruppen skulle deles, og den ene skilærer spurgte om jeg ville med over på en anden og størrer bakke. Først tænkte jeg nej, men på den anden side, hvornår kommer jeg ud på ski igen. Så ud af munden kom et ja. Derefter stod jeg lidt senere ovre ved en af de store lifte, og lige før den kom spurgte ham der stod der om jeg havde prøvet sådan en før. Det havde jeg ikke, men nåede knapt at sige nej, før pinden der skulle støtte mig kom kørende, og jeg røg fremad i fuld fart.

I starten gik det fint, men til min store overraskelse kom der pludselig et stykke, hvor det kørte ned af. Og så skete der simpelthen det, at mine ski kørte hurtige end liften/pinden jeg sad på ikke kunne følge med. Heldigvis nåede jeg lige præcis at gribe fat i den, og på en eller anden måde igen få kontrol på opfarten.Men hold da op 910 meter op gik det af løjpen. Og nu skulle vi bare ned igen. Men først nød jeg igen den fantastiske udsigt. Norge for krop og sjæl!

I starten da, vi kørte nedaf gik det meget godt. Jeg tog masser af store sving og kørte på tværs af bakken. Men så....kom et stykke, hvor det gik meget stejlt ned. Så i løbet af 5 minutter og 100 meter, lagde jeg mig nok ned mellem 10 og 15 gange. Selv om skilæren var meget tålmodig, lykkedes det mig ikke at finde den rigtige teknik.

Men før de sidste 200 meter spurgte skilæren (Anne) så om jeg ville have noget fart på. Det sagde jeg nej til, men så sagde hun, at vi kunne holde i hånd. Så sagde jeg ja! - og hold da op hvor det gik, da Anne og jeg susede nej af bakken. På et tidspunkt syntes jeg, at det gik så godt, at jeg slap hendes hånd. Men så begyndte mine ski at glide fra hinanden, og så kan det nok være, at jeg fik fat igen.

I bunden af bakken spurgte hun så, om jeg ville med gruppen opover igen. Men på det tidspunkt, svedte jeg på hele kroppen, og mine ben rystede som aldrig før, så jeg fik fremstammet, at jeg lige tog et par ture mere sammen med pigerne.

Og godt for det, for hold da op, hvor Sarah og Albete havde gjort fremskridt, mens jeg havde været væk. Nu kunne vi sammen stå ned af bakken, - og ja, vi faldt da stadigvæk mange gange. Men sådan er det jo at stå på ski!

Alberte i et afslappet øjeblik.

Afterskiing blev det også til i Eikialens cafeterie med varm chokolade. Det har som sagt været en kanondag, som har været alle de mange penge værd vi har givet for skiskole, leje af ski osv...

På vejen hjem i bilen tiggede pigerne om at vi skulle købe et sommerhus heroppe, så vi altid kunne tage herop og stå på ski. Om ikke andet så en skiferie på et tidspunkt. Men senere blev der lidt stille omme bagi, da Alberte måtte tage en lille lur. Og jeg tror nok også, at vi er nogle som sover godt i nat. Selv er jeg lidt spændt på om jeg klarer at komme ud af sengen i morgen, da jeg er øm de mærkeligste steder. Men lige siden vi kom hjem, har jeg været helt høj over den fantastiske naturoplevelse vi har haft i dag. Mere af det!

Michael

Skole og alt det andet...

Jeg vil lige lægge et par billeder ind fra vores norske skoledage.

Vi sidder altid ude i køkkenet og jeg sidder i midten med pigerne for hver deres bordende og det fungerer rigtig godt. Både Sarah og Alberte er utrolig arbejdsomme og vi når hurtigt en masse. Det gør at vi ind i mellem kan holde en formiddag fri og tage på forskellige udflugter, og så lynhurtigt nå at lave lidt skole om eftermiddagen lige før Michael kommer hjem.

Det er bare SÅ dejligt. I denne uge har vi både været i skoven, i Bergen Storsenter og idag...ude hos Jerry:-)

Vi 3 hestetossede familiemedlemmer er allerede godt og grundig "forelskede" i Jerry. Jeg tror faktisk at Kristin's beskrivelse af hende rammer meget godt:"Hun er sær og underlig, men en stor personlighed." Og det er lige præcis det hun er...på den allerbedste måde altså!!

Hun er faktisk en pænt stor hest, men hun er noget af en bangebuks;-)

Lastbiler, busser og andre store køretøjer skal helst ikke komme for tæt på, så får hun spaghetti-ben og begynder at ryste. Og idag da jeg trak hende forbi en lille klynge træer, var der pludselig en fugl, der rystede sine fjer i et af træerne og før jeg fik set mig om, havde Jerry...kæmpestore hest, med Sarah på ryggen...søgt dækning bagved lille,

ikke ret høje mig;-)

Det så simpelthen så sjovt ud...og vi grinede alle tre så meget, at vi næsten fik brug for det toilet der ikke er ude på gården:-)

Der er også nye indlæg på både Sarah og Alberte's blog.

Pernille.

En dårlig start på dagen

Stod som sædvanligt op klokken 7, og gik på badeværelset for at gøre mig klar. Midt under morgentoilettet kom Pernille styrtende ind, og sagde: Har du ikke sovet over dig! - klokken er da snart halv ni.

Og ganske rigtigt, uret ude i køkkenet, vidste næsten halv ni. Så Pernille gik i gang med madpakken, og jeg begyndte at sluge min havregryn.

Så vækkede Pernille pigerne, som overaskende hurtigt kom op. "Har du sovet over dig, far", sagde Sarah og smilede....Og inden jeg næsten nåede at sige ja midt i en stor mundfuld havregryn, kom så dagens første (og indtil nu eneste) APRILSNAR!! Et udspekuleret plot havde nået sit klimaks, og urerne i HELE huset, kunne så stilles tilbage og synkroniseres til den rigtige norske tid.

Nå, men bortset fra det er dagen gået udemærket. Jeg er ved at komme mere ind i rutinerne på Bergen Offentlige Bibliotek. Og efterhånden går kommunikationen bedre og bedre med lånerne. Selv om det selvfølglig kan være nødvendigt, at vise skærmen til lånerne, og spørge om jeg har stavet orderne rigtigt.

Min tid går med at have en del vagt og sætte bøger på plads, hvilket jeg har det fint med. Tror det her i starten vil have været en al for stor udfordring at arbejde i den størrer afdeling nedenunder. Der er der mere ro på i galleriet oppe på 1. sal.

Så er jeg begyndt at blive indvolveret i noget litteraturformidling. Har f.eks. lavet en liste over dansk litteratur.

Og i morgen skal jeg deltage i et møde i en nystartet litteraturgruppe på biblioteket. Senere på måneden skal jeg så lave en komprimeret "bøger skal læses, så alle hører dem" kursus på biblioteket.

Så alt i alt syntes jeg det går fint på jobbet mit.

Men hvis jeg skal være ærlig, så var det i starten en skræmmende oplevelse at sidde i udlånet, og være rimlig meget på bar bund med nyt sprog, søgesystem og materialer. Når man/jeg har arbejdet som bibliotekar i 14 år, så har man jo efterhånden en tendens til at gøre jobbet som en rutine. Så det er nok meget godt at få rystet lidt op i.

I wunsche ach ein danke zu Lidl senden. Fur dem ersten mal hier in Bergen habe ich ein Lidl-butik besucht. Und so billig es war! Ganz andres als die vanliche teuer butikken.

Og jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor Lidl i Norge aldrig er slået an, og at de snart trækker sig ud af landet og tilbage til Tyskland. Når man kan få en agurk til 7 kr. og den samme vare koster 17 i Rema, så er der da forskel.

Men det er vidst noget med at nordmændene, har haft svært ved at overgive sig til en nye udenlandske varer.

I hvert fald er vi glade for Lidl, og dem støtter vi!

Pernille, Sarah og Alberte har i dag været på tur, - ud i fjeldet sammen med lege-feerne. Det var en god leg, for det er jo i fjeldene at troldene og feerne bor!

Michael